Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Maurice
Maeterlinck
Kunst ved denne Lejlighed aabenbarede sig som den
stærkeste, raadende Magt. Han er fjern fra Overtro
paa en Nemesis, der gør de højest Stilledes Planer til
Skamme. Har Skæbnevendingen imidlertid her sat ham i
en Art præstelig Sindsbevægelse, saa hans Overvejelser
over jordisk Højhed og menneskelig Udsathed for Sygdom
og Død minder om en opbyggelig Tale, er hans Tankegang
dog ganske moderne, naar han slutter med, at har
end Bønner og Anraabelser her vist sig uvirksomme,
saa har Aandens Magt over det Legemlige til Gengæld
triumferet.
Men som hans Afhandlinger om Naturen alle løb ud i
Ære-frygten for det Hemmelighedsfulde i Plantelivet
eller i Dyrets Instinkt, saaledes løber alle hans
Afhandlinger om Skæbnen som Tilfælde eller som
uforklarlig Magt ud i den samme Ærefrygt for det
Hemmelighedsfulde i Begivenhedernes Gang.
Til Maeterlincks ganske moderne Metafysik svarer en
moral-fremmed Sjælelære, der gaar op i Dyrkelse af
Sjælelivets Enhed naar denne blot bevarer Sjælens
oprindelige Energi.
Som det nittende Aarhundredes Tænkere af de
forskelligste Skoler forkaster Maeterlinck det skarpe
Skel mellem Dyder og Fejl. Dyden betinges ved den
saakaldte Fejl. I sin Egenskab af Ikke-Moralist gaar
han i forskellige Essays (Oprigtighed, Kvindeportræt
osv.) til det Yderste i dette Punkt.
Han bekæmper den Fuldkommengørelse af Personligheden,
der skulde bestaa i Undertrykkelse af altfor voldsom
Attraa, af Ærgerrighed, Stolthed, Forfængelighed,
Nydelseslyst, med andre Ord af den Grund-Livskraft
i os, der er Ophav til alt vort højere Liv. Han
fremhæver, at Ærgerrigheden er uundværlig til
Udfoldelse af den nødvendige Handlekraft, Egennytten
til Fjernelse af uretfærdige Hindringer, Sanseligheden
som Grundlag for Ømhed, Glæden ved at behage som
Grundlag for Bevarelsen af Skønhed, Haardhed som
Grundlag for Retfærdighed osv. Hvad vi kalder
Lidenskab eller Last, er jo tidt kun Dydens Rod.
Menneskets Udviklingsmuligheder sysselsætter ham
temmelig følgestridigt betydeligt mindre end Hundes
og Orkideers.
Men Maeterlinck gaar videre endnu. For ham stiller det
sig saadan, at i Elskovsforholdet mellem to Væsner,
der befinder sig paa samme Livshøjde og fuldt forstaar
hinanden, udviskes enhver Svaghed, enhver Smaalighed,
ja enhver Løgn i det Øjeblik, den oprigtigt tilstaas,
ja, den udviskes ikke blot, men forvandles til en
Sandhed, der er friskere og værdifuldere end selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
