- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
95

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maurice Maeterlinck
95

Uskylden. Dette er et Paradoks som et andet. Dog hvad
der betegner Maeterlinck, er hans Overbevisning om,
at selv fuldest Ærlighed mellem to Elskende aldrig
vil gøre dem kede af hinanden som altfor vel bekendte
med hinanden. Thi der bliver uopklaret nok tilbage;
vor Selvbevidsthed har snevre Grænser; udenfor dem
strækker sig det Hemmelighedsfuldes umaadelige Rige -
Maeterlincks Krongods.

Naturen, han elsker, er hemmelighedsfuld. Skæbnen, han
grubler over, er hemmelighedsfuld. Og Menneskesjælen,
i hvilken Dyd og Last hænger sammen som Blomsten med
Roden, denne Sjæl, der gennemlutres ved Oprigtighed,
er i Kraft af sin ubevidste Grund med dennes hemmelige
Kilder selve den store og blivende Løndom.

EMILE VERHAEREN SOM DRAMATIKER

(1903)

Blandt de franskskrivende af Belgiens Digtere staar
Maeterlinck og Verhaeren højest. Medens Maeterlinck
med Rette tidligt vandt Ry, har Verhaeren ved sit i
dets Grund rent lyriske Anlæg, der henvender sig til
færre, og hvis Frembringelser er uover-sættelige,
havt langt vanskeligere ved at trænge igennem; dog
er han nu anerkendt som Belgiens ypperste franske
Lyriker og som en af den franske Sprogverdens bedste
Digtere. Men vil man vække Udlandets Opmærksomhed
for ham, maa man gøre opmærksom paa hans Skuespil.

Han fødtes 1855 i Landsbyen Saint-Amand ved Antwerpen
og tilbragte sin Barndom paa Landet ved Skeldens
Bredder i de frugtbare, flamske Englandskaber,
hvor han indsugede den Kærlighed til Landet, der er
gennemgaaende i hans Poesi. Hans første Digtsamling
De flamske Kvinder maler det yppige, glade, drøje
Flandern med dets Bondegaarde, Værtshuse og Kermesser;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free