Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Emile Verhaeren som
Dramatiker
Kvinderne her har den overdaadige Sundhed, som
Rubens og Jordaens meddeler dem. Som Modstykke til
dette Flandern malte han i Digtsamlingen Munkene
det fromme Flandern, den hellige Jomfrus, hvis Lov
de Forsagende synger, Cellelivet, Klosterdrømmene,
den stille og regelrette Tilværelse tilbragt med
Bønner, Gudstjeneste og kirkelige Optog; det Flandern,
Memling har bragt til Efterverdenen.
I sine følgende Digtsamlinger giver han sin
Indbildningskraft og dens Syner friere Spillerum;
hans Følemaade fører ham mere og mere det Tragiske i
Vold; hans Lykkedrøm synes til Ende; selve de Syner,
der aabenbarer sig for ham, faar hyppigt Præget af
Skræmmebilleder. I en af disse Samlinger Les apparus
dans mes chemins befolkes den vide sørgelige Slette
i Digt efter Digt af fæle Skikkelser, Synskresens
Mand, der ræddes over sig selv og søger sin Vej
i det Fjerne, Træthedens Mand, der slæber paa de
døde Aarhundreder og forbander sin Lod, Kundskabens
Mand, hvis hvasse Blik har søgt og søgt forgæves,
det store Intets Mand, Raadenskabens Konge, der med
Haanlatter forkynder den Forraadnelse, med hvilken
Alting ender - indtil den hellige Georg, under en
gylden Regnbue, i sit lysende Kyrads stiger ned fra
Himlen paa sin skummende Hest og renser Rummet for de
stygge Syner. I en anden gennemsymbolsk Digtsamling De
indbildte Landsbyer tegner han i Storm, Regn og Sne
lutter Skikkelser, han har set som Barn i Flandern,
og forvandler ved sin Indbildningskraft dem alle til
store Sindbilleder. Der er Færgemanden, som kæmper med
Stormen for at naa over til hende, der har kaldt paa
ham. Men Strømmen er forfærdelig; en Aare knækker;
Roret knækker; den anden Aare knækker, og Stemmen
kalder. - Paa Kirkegaarden har Graveren hulet Grave;
de hvide Ligkister kommer gennem Alleerne for at
han skal sænke dem, hans Kvalers og Minders hvide
Ligkister; og de røde Ligkister bæres til ham gennem
Gangene, de, hvori hans Heltemod fra gamle Dage, hans
nedbrudte Mod, hans Forbrydelser er begravne. - Paa
Floden vaager Fiskerne i Maaneskinnet ved deres sorte
Net, som sank i Dyndet. Og de faar ingen anden Fangst
end deres Elendighed, talrige Sygdomme, Vraggods i
Mængde fra deres strandede Forhaabninger og knækkede
Forventninger.
Medens Versene i Verhaerens allerførste Digtsamlinger
endnu havde den ældre franske Poesis strenge
Regelbundethed i Rytme og Rim, har han efterhaanden
afkastet ethvert Versemaals Aag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
