Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Emile Verhaeren som
Dramatiker
ud over den forsamlede Menighed. Forgæves forsøger
Munkene at afbryde ham, og da han har endt sit vilde
Skriftemaal, fordømmer og udstøder Prioren ham med en
Lidenskab, den for Kirkens Ære, som ingen Forbarmelse
kender. Alene den unge fromme Dom Marc beder endnu
for den Forvildede, som skal dø paa Retterstedet.
De sidste Akter er udførte med en Sjælekundskab og
en stilistisk Kraft, der ikke lader noget tilbage at
ønske.
Fra 1893-1898 skrev Emile Verhaeren en Trilogi,
hvis Tema var et, der laa ham som Landbarnet nær,
og som længst var gaaet ham til Hjerte, Byernes
uheldsvangre Opsugen af Landboerne, der efterhaanden
i hans Fødeland har gjort Landet øde og Landsbyerne
forladte. - Det staar som en underlig Anmærkning
til denne Tekst, at han selv først forlod Landet for
Bryssel og i de sidste Aar har været bosat i Paris.
Det sidste Led i hans Trilogi, Dramaet Morgenrøden
(Les Aubes), turde være det mærkeligste og
betydeligste Arbejde, han endnu har frembragt. (Dets
Æmne har en Smule Lighed med Edvard Søderbergs Et
Oprør.}
Handlingen foregaar udenfor den historiske Virkelighed
som altid hos Verhaeren. Vi oplever en Krig; en
fjendtlig Hær nærmer sig den umaadelige By Oppidomagne
og driver den flygtende Landbefolkning foran sig fra
de brændende Landsbyer ind mod Hovedstaden. Vi lærer
forskellige Befolkningsgrupper at kende, Tiggersværmen
og de flygtende, forbitrede Bønder. Vi forberedes paa
en Mands Komme, om hvem Alle taler og paa hvem Alle
tænker, den store Folketribuns, Jacques Hérénien,
der vil bringe Liget af sin Fader, en gammel Bonde,
til Gravstedet i Byen. Han kommer, og vi faar et
Indtryk af den umaadelige Anseelse, han nyder.
Motivet er taget fra Paris’s Belejring 1870-71. I
Byen selv har Proletariatet trukket sig tilbage til en
højtliggende Kirke-gaard, hvor det indtager en truende
Holdning mod Regentskabet, en Patricierregering, der
har bragt Menigmand til det Yderste ved Egennytte og
Haardhed. Jacques Hérénien er Folkets og Fremtidens
Mand, der i Skrifter, som læses ogsaa i fremmede
Lande, har udtalt Tanker om de Undertryktes Ret og
Krigens Afskyelighed, som har slaaet an, saa Hérénien
har Lærlinge endog i den fjendtlige Hær.
Vi ser Regentskabet forgæves stræbe at vinde ham,
ser det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
