Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emile Verhaeren som Dramatiker
99
narre ham, atter stræbe at benytte ham overfor
Folkemassen ved rigelige Løfter, der skal afbøde den
truende Fare, ser ham omgiven af Tillid, Misundelse
og Had, og vi iagttager, hvorledes han stiger til sin
Magts Højde, sikrer den indre Fred i Hovedstaden og
endelig ved et Vovestykke, som hans Geni tilskynder
ham til, modtager Tilbud fra Fjendens Side. Den
fjendtlige Hær er saa træt af Krigen som den belejrede
Hovedstad, og gennem en fjendtlig Høvedsmand, der har
læst Hérénien’s Bøger og føler sig som hans Elev,
opnaas en Ordning, som gør Ende paa Krigen ved
fredeligt Indtog i Hovedstaden af den fjendtlige
Hær. Folkestyrets og Verdensfredens Idealer synes
sikrede, da den store Tribun rammes af de sidste
Kugler, som sendes ham af Regentskabets Soldater
efter Ordre af den gamle Tids hadefulde Mænd. Han
dør, men hans Hustru løfter hans lille Søn i Vejret
over Mængdens Hoveder; og i ham hyldes den ny Tids
Morgenrøde.
Aaringer efter, at man har læst dette Skuespil første
Gang, bliver der en Erindring om noget Betagende
tilbage i Ens Sind; men underligt nok, Enkelthederne
glemmes. Man beholder Héré-niens Skikkelse for sig i
utydelige Omrids, men uden noget sikkert Indtryk af
hans Ejendommelighed. Man tør vistnok lægge Verhaeren
dette noget til Last.
Alt her staar og falder med Tribunens Personlighed
og det Indtryk af Storhed, den formaar at
meddele. Verhaeren var stillet overfor det stadigt
i Digtekunsten tilbagevendende Problem: Hvorledes
fremkalde Indtrykket af Storhed? Det sker jo simplest
og lettest ved den Betydning, de Andre tillægger
Personligheden, deres ærbødige, begejstrede,
forelskede Holdning overfor ham, eller omvendt
deres Misundelse, Had og Skadefryd, dernæst ved
deres ligefremme Udtalelser om hans Værd. Endelig -
og dette er naturligvis Hovedsagen - ved hans egne
Ord og Handlinger. Hérénien fører nu et mandigt og
sværmerisk Sprog; vi iagttager hans Magt over andre
Sjæle; Alt, hvad han siger, har et lyriskretorisk
Sving"; men Præget af Storhed er unegtelig noget
udvisket. Voltaire, der havde Elever i Frankrigs
Fjenders Hære, var anderledes simpel. Frederik den
Anden af Prøjsen, der havde Beundrere i sine Fjenders
Hære, var anderledes ligefrem. Selv Gambetta, der
mest virkede som Taler, var ikke til Stadighed saa
alvorsfuld. Man kunde snarere tænke paa Jaurés.
Man føler i dette Drama, at Verhaeren har
kæmpet ikke
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
