Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Georges
Clemenceau
Valgkampen 1902 har Jaurés trods sit Venskab for
Millerand kæmpet for at man nu skulde overlade
Clemenceau at danne det ny Ministerium.
Men hvad der er psykologisk interessant, det er
Beskaffenheden af et Naturel, der har været i Stand
til at udrette dette tilsyneladende saa Ufrugtbare,
der dog ikke kan udrettes af en ufrugtbar Natur.
Den, der saaledes skal kunne styrte én Modstander
efter den anden, ja ét Ministerium efter det andet
(uden selv nogensinde at sidde inde med et Flertal),
maa selvfølgelig have noget i sig af elektrisk
Sprængkraft, noget voldsomt, der pludselig udlader
sig og forfærder. Men som udfyldende Evne udkræves
der utvivlsomt en Evne til for en Tid at vinde og
fortrylle Modstandere, fængsle dem og forene dem med
Ens egne Tilhængere til fælles Aktion.
Denne Evne, en overraskende og sjælden, besidder
Clemenceau i meget høj Grad. I Kraft af den har han
ikke blot politisk kuldkastet, men kaaret. Det var
ham, som i sin Tid fik Carnot udnævnt til Republikens
Præsident (for at undgaa Ferry), og det var ham, som
senere - endog mens han selv var udenfor Parlamentet -
fik Loubet udnævnt til Republikens Præsident for at
undgaa det tomme Hoved Derouléde.
Og naar han i 1887, trods Grévys Anmodning og
Deroulédes Anraabelser og Overhæng, afslog at
gribe Magten, saa var det fordi han ikke vilde gaa
Nationalisternes Ærind. Deres Plan var simpel. Han
skulde tage Boulanger til Krigsminister. Hvis han
saa i Kammeret kom i Mindretal, væltede Derouléde
Fædrelandsvennernes Forbund (Patriotligaen) imod
Palais Bourbon, og Hæren blev saa længe roligt i sine
Kaserner. Det var alene Clemenceaus Modstand mod at
danne Ministerium, som da gjorde Ende paa Udsigterne
til et Militærdiktatur. Derouléde glemte ham det
ikke.
III
Fra Aaret 1878 havde Clemenceau et Dagblad til sin
Raadighed, som han dog ikke ledede personligt, men
gennem den senere Marineminister Pelletan. Han gav
det den Titel, der fyndigst udtrykte hans politiske
Attraa, La Justice, Retfærdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
