Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
119
var tilstødt Derouléde noget ondt. Endelig
duellerede han under Dreyfussagen med den bekendte
Antisemit Drumont.
Den gængse Opfattelse af ham blev saaledes
nødvendigvis den: aandeligt og legemligt en Kamphane,
iøvrigt en Nedbryder, der selv intet kan opbygge og
som nøjes med at rydde af Vejen, da han intet andet
formaar.
Denne Opfattelse er enfoldig og falsk.
Han styrtede de skiftende Ministerier ud fra den
Grundtanke, at man ikke forandrer et Lands Regering,
fordi man sætter Republikens Hoved i Stedet for
et Kejserhoved paa Statspapirer og Mønter, og
lige saa lidt, fordi der kommer nye Navne i gamle
Ministernavnes Sted, dersom Forvaltningen er og bliver
den samme. Men i talløse Tilfælde har han vist,
at Frankrigs Organisation endnu den Dag idag helt
og holdent er Napoleon Fstes (Taine har vist det som
han) og at de lovede Reformer udeblev, de indtraadte
Reformer var blot tilsyneladende. Da han formaaede
det, kuldkastede han Ministerium efter Ministerium,
som umuliggørende det virkelige Fremskridt. - Han saa
kun ikke, at Sindenes Tilstand i de fleste Tilfælde
umuliggør betydeligere Fremskridt paa én Gang.
Han var ude af Stand til selv at danne et
Ministerium. Man tilbød ham aldrig Magten, og hans
Standpunkt var for yderligt til at han nogensinde
havde Flertallet bag sig. Eller rettere man tilbød ham
Magten én Gang. Det var efter Wilson-Skan-dalerne,
da Ministeriet Rouviers maatte gaa af i November
1887. Da lod Grévy ham kalde og tilbød ham
Konsejlspræsidiet. Han svarede de bekendte Ord:
Krisen er ikke mere ministeriel, den er præsidentiel,
og Grévy maatte trække sig tilbage.
Men iøvrigt havde han selvfølgelig det positive
Maal at bane sig Vejen til Magten. En eneste Gang
har han syntes at kunne gribe den, det var da han
brugte Roulanger som sit Redskab. Han viste ikke
her tilstrækkelig Menneskekundskab. Han forud-saa
ikke hvor hurtigt Mandens Karakter vilde fordærves,
forud-saa ikke det Opsving, hans Forfængelighed
vilde tage, var ikke Sjælekender nok til at begribe,
Boulanger umuligt vilde nøjes med at være Glemenceaus
Slave, saa’ desuden ikke, hvor lun han var og hvor
snu han vilde være - dette Fejlsyn har hævnet sig. Kun
deri saa han ret, at havde Roulanger været en politisk
Karakter og en trofast Tilhænger, saa naaede med ham
det radikale Parti til Magten. Det bør endnu blot
nævnes, at under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
