- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
127

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georges Clemenceau
127

om at se Clemenceau knust. Folk kom og sagde
til Millevoye: Det er altsaa idag, De befrier os for
det Individ. Godt Mod!

Man havde i Glemenceaus eget Parti neppe nogen Sinde
næret synderligt varme Følelser for ham. Han havde,
hed det nu, vistnok været familiær med de menige i
Partiet, men som den lille Korporal var det med sine
Grenaderer.

Millevoye begyndte: «Jeg indestaar for Glemenceaus
Forræderi og gaar i Borgen for de Aktstykkers Ægthed,
hvorpaa jeg støtter mig». Da raabte Clemenceau:
Løgner! Løgner! Løgner!

Saa fulgte Oplæsningen af Papirerne. Med vilde Øjne og
feberagtig Stemme talte Millevoye løs og trak Papirer
ud af sin Dokumentpakke, af sin Mappe, af sine Lommer
og læste højt, læste højt.

Han hævdede, at disse Papirer var blevne læste i
Udenrigsministeriet. Da han heri begik en ligegyldig
Fejl - det var hos Konsejlpræsidenten - begyndte
Stemningen at vende sig imod ham. Alt som han blev
ved, slog desuden Anklagens Usandsynlighed mange. Det
vakte ogsaa Harme hos ikke faa, at (ved Negerens
Taabelighed) de Sammensvornes gode Ven Rochefort
var kommen paa Listen over de Bestukne. Clemenceaus
Holdning imponerede vel desuden en og anden. -
Tilsidst brølte Derouléde, der følte Grunden svigte
under sig og Nederlaget komme: «Jeg væmmes ved Jer
alle! Politik er det usleste Haandværk. Jeg nedlægger
mit Mandat, forlader denne Forsamling, frasiger mig
mit Hverv som Deputeret, driver ikke mere Politik
her».

Da lo Clemenceau, lo, saa han slog sig selv paa
Laarene. Haanligt skriver Barres: Paa Tribunerne
forfærdedes man ved at se den lille Kalmuk formelig
danse.

Det kom til en Retssag. At Papirerne var Falsknerier
blev godtgjort; men man hævdede, at der havde ligget
sande Papirer til Grund; Negeren havde kun giort den
Dumhed at føje mere til end der forud var. Dette
Standpunkt hævder Nationalisterne endnu. - Norton
hængte sig i Fængslet. Dueret blev plejet og hæget
i Fængslet for Dupuys Penge.

Og da to Maaneder efter, 20. August, Clemenceau
stillede sig i sin gamle Valgkres i Var, kunde han
end ikke komme til Orde for Befolkningens Hujen og
Hyl: Tal Engelsk! skreg man. Mylord! Yes! Cornelius
Hertz! og han faldt for en ynkelig Nationalist og
forblev ni Aar i sit Telt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free