Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Georges
Clemenceau
IV
Han blev for Alvor Journalist, hvad han før kun
lejlighedsvis havde været. Han blev Forfatter, skrev
talrige værdifulde Bøger. Han aabenbarede sig som
Digter med Romanen Les plus forts og forsøgte sig
som Teaterforfatter med det lille Drama Le voile du
bonheur.
Naar man ser dette Levned oprullet for sig med dets
Larm og Kamp, Sejre og Nederlag, hvis der saa er
noget, det ikke ligner, er det den af Maeterlinck
elskede Sjælens stille Enetale med sig selv, som er
Poesiens Kerne. For den synes der ikke her at være
Plads. Og dog er den simple, dybe Bog Les plus forts
ikke andet, medens i det lille Skuespil nærmest
Clemen-ceaus stilfærdige Menneskeforagt og hans
Sortsyn har faaet Udtryk.
Der er noget meget stille hos denne Utaalmodige,
meget Indesluttet og godt Gemt. Medens Franskmænd
i Reglen er ret aabenmundede, naar Talen falder paa
Kvindekapitlet, berører han endog under dagligt Samliv
aldrig med et Ord sit Forhold til det andet Køn. Ja
han har en saadan Afsky for Bøger, der svælger i det
Kønslige, at han bebrejder sine Venner den blotte
Bladen i visse Romaner af Pierre Louys. Man bør ikke
røre ved sligt, siger han.
Man studser da ogsaa i hans Roman over dette
Særsvn i
CJ
«x
fransk Literatur - forsaavidt den er aabent
kirkefjendsk - Skildringen af en stor dyb, om end
illegitim, Kærlighed hos den mandlige Hovedperson,
der er afgørende for hans hele Liv, endog en Snes Aar
ud over den Elskedes Død. Han har en Datter med den
Elskede; men den legitime Fader bestemmer naturligvis
over Datteren, og Helten gennemlever den Tragedie,
at hans eneste Barn bliver ham aandeligt berøvet,
opdraget i det verdslige Snobberi og den Hjertekulde,
der er ham mest imod. Hun kender ikke og kan ikke
kende den dybe Kærlighed, som opstaar, hvor to har
lidt i Fællesskab.
Men da Hovedpersonernes Følelsesliv her beror paa
deres sociale Stilling og Erfaring, er Romanen i
sin Grund social og politisk. Det højere Selskab (le
monde) er her opfattet som et Samlag af de stærkeste,
og det vises,, at i vore Dage er de stærkeste dem,
som sidder inde med Pengemagten. Vistnok er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
