- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
141

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geniet
141

sine Elever er han værre end Bygmester Solness,
rastløst betænkt paa at tilintetgøre de
Opadstræbende. Overfor dem, hvis Beundring han
engang har vundet, er han ligegyldig, iøvrigt i sin
grænseløsa Ærgerrighed Hykler i hvert Ledemod, en
ondskabsfuld Abe endog paa Højden af sin Indflydelse,
da denne kan sammenlignes med en Kejsers eller
Paves. Aldrig er han værre, end naar han fører Gud,
Fremtid og Næstekærlighed i Munden, aldrig fælere,
end naar han velsigner. Og han velsigner bestandigt.

Han har været den ukærligste Søn mod en Moder, der
dyrkede ham, har ikke gidet se hende tre Gange i
ti Aar, skønt hun boede i hans Nærhed; hans Raahed
mod sin Hustru er oprørende, han negter hende i sin
Gerrighed de nødvendigste Husholdningspenge, saa
hun maa laane allevegne; han er hjerteløs mod sin
Datter og bliver Forbryder mod sin Søn. Han udnytter
sine Tilhængere; og det slaar selv Fremmede, at saa
beundret han end er, der er ingen af Tilhængerne, der
elsker ham, og han selv elsker ingen. Fra Kvinders
Side er han Genstand for megen Elskov og endnu mere
Skinsyge; men det er en rent sanselig Tilbøjelighed,
som han selv nærer til sin kokette Svigerdatter,
der bliver Aarsag til hans Fald gennem en Skandale,
som giver Signal til Eksplosion af alt Hadet mod
ham. – Tilsidst viser Forfatteren os ham under et
Slag, der udkæmpes i Miles Afstand, saa fejg, at han
tænker paa at krybe under Bordet.

Medens d’Annunzio altsaa frerastilte Geniet
som velgørende og berettiget Naturmagt, har
Daudet villet vise os Bagsiden af Genialitetens
Medaille. D’Annunzio’s Bog er løben ham af Pennen;
Daudet har øjensynligt havt meget Slid med sin, idet
han har villet paavise den uopløselige Natursammenhæng
mellem store Aandsevner og frastødende moralske
Egenskaber hos en repræsentativ Personlighed. Han har
faaet fat paa mange rigtige løse Træk. Men dels er det
kun ufuldkomment lykkedes ham at anskueliggøre Geniet
- Alt, hvad Malauve siger i Bogen, er klæbrigt -
dels brister det paa den indre Sammenhæng; Medaillens
Forside og dens Bagside hører ikke sammen.

Alt i Alt er Geniets Styrke og Svaghed mere
uopløseligt forenede i en eneste Replik af Hamlet
end i hele Léon Daudets møjsomt sammentømrede Værk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free