Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
142 Journalistisk
Portrætkunst
JOURNALISTISK PORTRÆTKUNST
(1901)
Lutter Øjne og Øren - hvilken fortræffelig
og betegnende Titel paa en Bog, der indeholder
Skildringer af Samtidige! Det er en fransk Journalist,
Frankrigs ypperste Reporter, Jules Huret, som
under denne Titel har samlet nogle af sine mest
vellykkede Interviewer og Skitser fra det sidste
Aarti. Han beviser her, som i sine tidligere Bøger
af denne Art (den om den literære Udvikling og den
om det sociale Spørgsmaal), sin overraskende Evne
til at gengive et Menneskevæsen, stille Personen
lyslevende paa dens Ben, opfatte dens Minespil,
dens Udtryksmaade, opfange selve Stemmeklangen og
lade os høre den i det Sagte. Dog denne Evne vilde
ikke være tilstrækkelig til at frembringe mere end
et tilfældigt Øjebliksfotografi af den Paagældende.
Der udkræves endnu en anden og større Gave, den til at
stille de Spørgsmaal, der fremtvinger lærerige Svar,
faar den Tiltalte til at røbe sig, kaste Masken,
aabenbare sit Had, sin Forfængelighed, sin Dumhed,
sin fikse Idé, eller omvendt faar ham til at bryde sin
Tavshed, lukke op for sin Indesluttethed og for nogle
Øjeblikke glemme sin Blufærdighed, saa det Bedste i
hans Væsen kommer frem, og vi skimter det Ideal, der
foresvæver ham, og erfarer, hvori han har sin Styrke.
Den fremragende Reporter maa kunne hypnotisere
som en Forhørsdommer, være lydløs som en dramatisk
Forfatter og Skarptskuende som en Sindssygelæge. Han
maa endelig kunne skrive, det vil sige udtrykke sig
saaledes, at intet af det Ejendommelige ved Genstanden
i hans Fremstilling gaar tabt. Han maa undgaa sløve,
forpibkede, dunkle Udtryksmaader og have Evnen til
i ethvert mørkt Rum at finde den Knap, hvis Berøring
tænder Lamperne.
Den literære Gave, at kunne udføre et Portræt, er
alt andet end hyppig i evropæisk Journalistik. Den er
allerede sjælden i den franske, fordi Partilidenskaben
i Frankrig meget ofte tilintetgør den, hvor stort
end Talentet er; den er ringe, næsten ingen i tysk
eller Østerrigsk Journalistik, den er mærkværdigt
udviklet i den polske, særligt i Krakow, og den er
svagt udviklet i Dags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
