- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
181

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dreyfus-Sagen
181

kunde rejse sig og udslynge den raishandlede Uskylds
Straffedomme. Derfor bar han sin Ulykke med ensartet,
aldrig rokket Fatning. Derfor gjorde han saa daarlig
Figur i Rennes. Derfor er han saa indtagende i en
lille Kres ved Simpelhed og stilfærdig Blidhed.

Benaadning og Amnesti.

(April 1902)

Foraaret er kommet til Frankrig, og der er Dage,
hvor det at indaande Luften er en Fest, og hvor
Solvarmen kælende lægger sig om En. Kastanjetræerne
er helt udsprungne, og alle Spidser af Platantræernes
Grene tindrer af det lyseste Grønt. Alle de Alleer,
der gaar ud fra Triumfbuens Stjerne, og alle de Veje,
der udmunder paa Concordepladsen, alle Træer langs
begge Seinebredder klæder sig fra Dag til Dag rigere
og tættere paa. Vaarfrisk ligger den smukke By der,
og Gadelivet breder sig med Foraarshumør. Rammen er
lys om det, som opleves her.

Naar man i et Par Maaneder har været en opmærksom
Tilskuer til det indre Liv i Paris, der ikke er
saa foraarsagtigt som Aarstiden, slaar det En, i
hvilken Grad det endnu den Dag i Dag beherskes af
Dreyfussagen. Den omtales overalt og ligger selv
uomtalt bag det allermeste af det, som sker. Den
har slaaet en Revne i det franske Samfund, som ikke
har lukket sig endnu, og som fremdeles vil holde sig
aaben; den har adskilt mangeaarige Venner, splittet
Slægtninge, ja Brødre, opløst Forbindelser, som havde
historisk Hævd, og paa den anden Side ført Mennesker
sammen, der var hverandre fremmede, i én fælles
Følelse af Kærlighed til Retten eller Sværmeri for
Hæren, virket sammen-rottende, sammensværgende. Den
har føjet og kædet og smeltet uensartede Naturer
sammen for en Tid.

Saa er det hændt, at der mellem de fra først af
samfast Forbundne er indtraadt Spaltninger, af hvilke
især den, der er indtraadt mellem Dreyfusarderne,
er beklagelig nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free