Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Anatole
France
Foreteelser, der synes os adskilte ved en lang
Mellemtid, som vi jo selv allerede, naar vi ser op
paa Nattehimlen, med ét Blik opfanger Lysstraaler,
der med Mellemrum af Hundredetusinder af Aar udgik
fra de forskellige Kloder.
Med dette Sindelag kan man tages til Indtægt af begge
Lejre, den radikale som den konservative, omtrent
som Ibsen en Tid lang blev det i Norden. France blev
indlemmet i den konservative Lejr. Han var endnu saa
sent som i 1897 det konservative Partis, Hertugernes
Kandidat til Akademiet imod den Kirkevælden fjendske
Forfatter Ferdinand Fabre.
Med sin Sans for Maadehold og Takt afskyede han da
sin senere Kampfælle Zola, men afskyede ham rigtignok
uden synderligt Maadehold, skrev: «Jeg misunder ham
ikke hans modbydelige Ry. Aldrig har noget Menneske
saaledes bestræbt sig for at nedværdige Menneskeheden
og negte Alt, hvad der er godt og ret. Aldrig har
Nogen i den Grad miskendt Menneskehedens Ideal »
Der var mere Kærlighed til god Smag end Sans for Geni
heri. Det maa paaskønnes, at France senere har gjort
Af bøn for disse Udtalelser og sine mange lignende,
bl. A. i den smukke og varme Tale, han holdt ved
Emile Zolas Grav; men ogsaa forinden.
Og som han Aar igennem over Smagløshederne og
Overdrivelserne miskendte Geniet hos den Mand, der
skulde blive,hans bedste Fælle, saaledes forherligede
han paa sin Side med nogen Overdrivelse de Mænd,
han skulde blive tvungen til at bekæmpe paa Liv og
Død og hvis Begrænsning og svage Sider han sidenhen
lærte tilgavns at kende.
Han har for fuldt Alvor skrevet: Jeg tror ikke, man
nogensinde har kunnet være mere intelligent end i
vore Dage Paul Bourget og Jules Lemaitre.
Han forstod da ikke Helvedesfrygten hos Bourget,
ikke Mangelen paa indre Ligevægt hos Lemaitre. Denne
Nationalismens senere Fanatiker har han givet dette
Vidnesbyrd: Han er af de Mennesker, der ikke vil
Nogen ilde, men er taalsomme og velvillige. Han
er en frygtløs Forstand, en smilende Sjæl, lutter
Overbærenhed. -
Allerede da dette skreves, var Lemaitre ondskabsfuld
og smaalig, om end maaske endnu ikke lav. Faa Aar
efter stod han som Nationalistforeningens Viceformand
i Spidsen for den Bande, der holdt Dreyfus paa
Djævleøen og prækede Statskup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>