- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
203

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anatole France
203

mod Loubet. Faa Aar efter var Paul Bourget vendt
tilbage til den katolske Kirkes Skød og angreb med
den yderste Voldsomhed enhver moderne Stræben, endog
Folkeoplysning, Arbejderundervisning. Det var France’s
Intelligenshelte.

I Sammenligning med disse Mænds Holdning kan France’s
de sidste seks Aar igennem næsten kaldes opbyggelig.

Lad være, at han som Folketaler - en Bestilling,
hvortil han ikke var anlagt af Naturen - har udtalt
sig noget mere bekræftende og troende end han inderst
inde føler, det udelukker ikke, at hvad der i det
sidste Tiaar er kommet til Gennembrud i ham, det er
selve det Mandsvæsen, der laa dulgt bag Grublerens
Tankeleg og Digterens Selvforvandlinger.

Med ét strøg han al Tvivlsaancl af sig og stod der
med Voltaires gamle Klinge lynende i sin Haand,
som han uimodstaaelig ved sit Vid, som han al
Kirkevældes frygtelige Fjende, som han Uskyldighedens
Talsmand. Men videre gaaende end Voltaire meldte han
sig som Fattigfolks Ven i den storpolitiske Kamp.

At dette Gennembrud skete, det skyldtes utvivlsomt
den Omstændighed, at Frankrigs hele Kultur, dets
gamle Stilling som Retfærdighedens Talsmand, syntes
ham udsat for Fare under en Krise i den offenlige
Moral; men uden en Tilskyndelse udenfra var det neppe
sket. Mer end nogen anden har her en Veninde af France
været virksom, i hvis Hus han allerede i mange Aar
har været den kæreste, daglige Gæst og hos hvem han
har sit andet Hjem.

Denne Dame, hvem hans Ry ligger mere paa Hjerte end
nogen anden Sag, har, klog og tillige lidenskabelig
som hun er, anvendt sin hele Indflydelse paa at faa
France til dristigt at lægge sit Navn i Vægtskaalen,
da Styrkeprøven i Frankrig fandt Sted mellem nogle faa
Udkaarne paa den ene Side, Hæren, Kirken, Magthaverne
og den vildledte Mængde paa den anden.

Det er som Stridsmand at France har skrevet de
to sidste Bind af sin Histoire Contemporaine,
udgivet sine Taler i Cahier de la Quinzaine, talt
ved Afsløringen af Renans Statue som ved Zolas Grav
og skrevet Forordet til Combe’s samlede Taler.

Det er et Tidens Tegn, at France nu er den Mand,
hvem Frankrigs Førsteminister henvender sig til for
at faa sine Udtalelser forestilte for den franske
Læseverden. Det viser, hvad Magt der tillægges ham
og hvor afgjort han har taget Parti. -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free