Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
207
italiensk Lidenskab kommer til Orde. Brownings
Udtryksmaade er lidenskabeligere end France’s, mere
mundtlig og stødvis springende. France virker næsten
altid blot ved Modsætningen mellem Følelsernes indre
Logik i fjerne Tider og i vor.
Den mest udførlige af Fortællingerne er den, som
fører Titlen Atrebaten Komm; den fremstiller en
Gallerhøvdings Livsførelse paa Cæsars Tid. Skønt
Skildringen tilsyneladende er lige saa fri som
i Sangeren fra Kyme, har France dog her havt
ganske bestemte historiske Holdepunkter for sin
Digtning. Den, der har Cæsars Optegnelser om den
galliske Krig i frisk Erindring, vil mindes, hvad
han meddeler om Atrebaterkongen Commius. For dem,
det kunde more at sammenligne Cæsars Tekst med
Digtningen, anføres her Kildestederne: 4. Bog,
21. Kapitel, 7. Bog, 76. K., 8. Bog, Kapitlerne
23, 47, 48. Det er Fordybelsen i en Barbarsjæl fra
Datiden, der her har tiltalt France, Komm’s sorgløse
Høvdingeliv fra først af; hvorledes han i Begyndelsen
vindes af Romerne og føler sig smigret ved at betegnes
som Cæsars Ven, saa føres til at betragte Tabet af
Friheden som Forsmædelse, indtil hans Følelse for
Romerne bliver Barbarens vilde Had. De fleste Læsere
vil først efter at have gjort Bekendtskab med denne
Fortælling have et fyldigt Indtryk af Modsætningen
mellem romersk og barbarisk Krigsførelse, særligt
af den Ingeniørkunst, man havde bibragt de smaa,
brune Soldater, der førte Krig mere med Hakke
og Spade end med Kastespyd og Sværd. Mesterlig er
Gengivelsen af Barbarkongens Forbavselse og Skræk, da
han genser sin kummerlige Hovedstad Nemetocenna (det
nuværende Arras) i faa Aar ombygget af Romerne til en
Pragtby med Templer og Buegange, saa han maa tro, de
besidder Trolddomsmagt. Man følger ham med Spænding
paa Vandring gennem Staden forklædt som Tigger,
følger hans Undren ved disse Malerier paa Husene, af
hvis Æmner han intet forstaar, hans Mord af den unge
Romer, der sidder i Amfiteatret og digter latinske
Vers paa et græsk Versemaal til sin Føbe. Atter
her virker France ved den stiltiende Fremhævelse
af Datidens Tænkemaade som modsat vor. Saaledes
hedder det om Præfekten for det romerske Rytteri,
Cajus Volucenus Quadratus, der beslutter at indbyde
Komm til et venskabeligt Møde, række ham Haanden og
samtidig lade ham nedhugge bagfra:
«Han var en god General, kunde Matematik og Mekanik. I
Fredstid samtalte han paa sin Villa i Campanien
under Terebinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
