Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Anatole
France
jeg véd om Heltene, det har jeg fra min Fader, som
havde lært det af selve Muserne; thi fordum besøgte
Muserne de guddommelige Sangere i Huler og Skove. Jeg
skal ikke blande Løgne ind i de gamle Beretningers
Og Forfatteren tilføjer: «Saaledes talte han af
Forsigtighed. Thi til de Sange, han havde lært i
Barndommen, plejede han at føje Vers, han havde taget
fra andre Sange eller fundet i sit eget Indre. Men
han tilstod ikke, at de var hans Værk, af Frygt
for, at man skulde bebrejde ham det. Stormændene
bad ham især om de gamle Fortællinger, som de troede
dikterede af en Gud, og de havde Mistillid til de nye
Sange. Derfor skjulte han omhyggeligt de selvopfundne
Sanges Oprindelse. Og da han var en meget god Digter
og nøjagtigt iagttog vedtagen Skik og Brug, adskilte
hans Vers sig i ingen Henseende fra Forfædrenes;
de var dem lig i Form og Skønhed og straks fra deres
Undfangelse af værdige til udødelig Hæder.» Som man
ser roses Sangeren her i Tidens Aand netop for den
Egenskab, der efter moderne Begreber forringer ham,
og han skjuler efter Evne sin Originalitet.
Ganske saaledes giver France Dialogen Farinata degli
Uberti Relief. Med sin sikre kritiske Sporsans er han
slaaet ned paa den af Skikkelserne i Dantes Helvede,
som i Interesse overgaar alle de andre. Og saa er
der dog i Figuren et Element, der fattes hos Dante,
den polære Modsætning mellem Farinatas Synsmaade
og vor. I vore Dage er det ærefuldt at kæmpe for
sine Landsmænd mod fremmede Tropper, men afskyeligt
at anstifte Borgerkrig. Hvor Farinata forsvarer,
at han har stillet sig paa Sienas Side mod sine
florentiske Landsmænd, siger han : «Naturligvis
havde det været bedre at fægte Trætten ud mellem os
Florentinere. Borgerkrig er en saa smuk og ædelig Sag,
saa fin en Ting, at man om muligt burde undgaa at
indblande fremmede Hænder deri .... Jeg vil ikke sige
det Samme om Krige udadtil. Det er nyttige, undertiden
nødvendige Foretagender, som man iværksætter for at
hævde eller udvide Staternes Grænser eller for at
fremme Handelen med Varer. Men der i Reglen hverken
stor Fordel eller synderlig Ære ved i egen Person
at føre disse grove Krige. Et fornuftigt Folkeslag
overlader dem gerne til Lejetropper, i hvis Spidse
man sætter erfarne Høveds-mænd, som forstaar at opnaa
meget med en lille Trop.»
For at give en Forestilling om denne Dialog kan man
minde om R®bert Brownings tilsvarende versificerede,
hvori gammel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
