- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
216

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216 - Anatole
France

hende, naar Kærligheden er fordampet og han en for en
har afklædt hende alle de Egenskaber, som fortryllede
ham - det første Billedes Signalement (klar Pande,
straalende Øjne, melodisk, smeltende Stemme,
dyb Inderlighed, sjælden Forstand, uimodstaaelig
Ynde osv.) vilde synes ikke mindre uvirkeligt end
Signalementet af Putois.

Hvem der efter Læsningen af denne lille Novelle
giver sig til at drømme, føler, hvor mange Tanker
den sætter i Bevægelse og sporer som Beboerne af
Saint-Omer Putois overalt.

VI

De fleste historiske Skildringers Mangel er jo den,
at Fortidsbillederne forrykkes i Overensstemmelse med
den Betydning, de for en senere Tid har faaet. Hos
Gobineau taler Michelangelo om Raffael, som man
i det 19. Aarhundrede gjorte, naar man nævnte dem
sammen. Hos Wilde taler Johannes den Døber som i
de Evangelier, der i et Øjemed, som forvansker, er
skrevne længe efter hans Død. Hvorsomhelst i moderne
Poesi og Kunst Jesu Skikkelse berøres, ligegyldigt i
hvad Aand, hos Paul Heyse, hos Japaneren Sadakichi
Hartmann eller Danskeren Edvard Søderberg, han er
Hovedfiguren i sin Tid, som sysselsætter Alle.

Med uendelig Finhed har France i sin Novelle Judæas
Prokurator sat Jesus paa hans Plads i en samtidig
Romers Bevidsthed. At Jesu Optræden og Død i Samtiden
kun sysselsatte en lille Skare af simple Folk i
Jerusalem, det er godtgjort for enhver, der kan læse,
blot ved den Omstændighed, at Josephus, der kender
Alt i sin Samtids Palæstina, ikke kender og ikke
nævner ham. Hvis man indvender, at en Begivenhed som
Korsfæstelsen dog maa have gjort Indtryk, glemmer man,
hvor almindelig og uænset en Ting i urolige Tider
en Korsfæstelse var. Under den jødiske Krig Aar 70,
under hvilken der dræbtes 13,000 Jøder i Skythopolis,
50,000 i Alexandria, 40,000 i Jotapata, 1,100,000
i Alt, lod Titus gennemsnitlig hver Dag 500 Jøder
slaa paa Korset. De blev tagne til Fange, naar de
sneg sig udenfor Jerusalems Mure plagede af Sulten,
saa martrede og derefter korsfæstede, saa der til
Slutning ikke mere i Palæstina var Træ til Kors.

Til sin Hovedperson har France taget den Titus
Ælius Lamia, til hvem det 17de Digt i tredie Bog af
Horatius’s Sange er rettet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free