- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
215

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anatole France
215

som andre Steder forfægter France Urimeligheden af
Troen paa Eftertidens retfærdige Dom.

Han har altid fundet det sært, at Fru Roland kunde
appellere til den upartiske Efterslægt og slet ikke
betænkte, at dersom hendes Samtidige, som henrettede
hende, var ondskabsfulde Abekatte, der da var en
overvejende Sandsynlighed for, at disses Efterkommere
blev det selvsamme.

Verdenshistorien er Verdensdommen, sagde
Schiller. Den, som tror det, er uskyldig. Eftertiden
er kun retfærdig, forsaavidt Sagen er den ligegyldig,
og da den blot med største Vanskelighed kan forhøre de
Døde, da den desuden ikke er et upersonligt Væsen, men
bestaar af mer eller mindre indskrænkede Mennesker,
der dømmer, saa bliver Dommen derefter. Den historiske
Retfærdighed er en Putois.

Ryet er en Putois, et indbildt, uhaandgribeligt Væsen,
som en Mængde Mennesker jager efter og som opløser
sig i et Intet for dem, netop som det skulde til at
træde i Kraft, nemlig ved deres Død.

Allevegne indbildt, kunstig Eksistens, udgivet for
Virkelighed og antaget derfor.

Man bør slet ikke dvæle ved Religionen, hvor det er
altfor let at eftervise Putois; hans store Skygge
falder over den hele Teologi.

Men man behøver i Politiken blot at mindes saadan
noget som en Grundlovsdag. Den fejres aarligt i
Danmark til Ære for den Grundlov af 5. Juni, der
ophævedes for snart fyrretyve Aar siden og erstattedes
af den ret umulige Grundlov, vi har, og den fejredes
endogsaa, da selve denne Grundlov var sprængt og der
overhovedet ikke fandtes nogen Grundlov i Danmark.

Eller man betænke, at der den Dag idag i Danmark er
Foreninger, som aarligt højtideligholder Idsteddagen
og mindes den ved Idsted vundne Sejr uden Hensyn til,
at Alt, hvad der vandtes ved den, for fyrretyve Aar
siden gik tabt.

Og den samme Plads som Illusionerne indtager i
Politiken, indtages af Titlerne i det selskabelige
Liv.

Eller man betænke, hvad Plads i vort Følelsesliv
de indbildte Eksistenser indtager. Sæt man kunde
tegne det Billede af den Elskede, der danner sig i
Elskerens Fantasi i det Øjeblik han ser alle hendes
formentlige Fuldkommenheder for sig; og ved Siden af
kunde anbringe det Billede, der bliver tilbage af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free