Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
223
deriblandt det diplomatiske Korps med dets elegante
og pragtfuldt klædte Damer, foretrak jeg for dette
tillokkende Skue at søge til Trocadéro, hvor samme
Aften paa Opfordring af det socialistiske Parti tre
af Frankrigs ypperste Mænd skulde tale for en stor
Forsamling.
Hver Plet i Salen var længst besat, men man havde
været saa opmærksom at give mig Plads paa Estraden
ved Talernes Side, hvad der gjorde mig det muligt
med et Blik at overskue de 6000 Mennesker, der fyldte
det uhyre og meget smukke Ruma Gulv og Loger indtil
Loftet. Salen er bygget som et umaadeligt Teater,
hvor Scenen er i Højde med første Etage. Tilhørerne
havde indfundet sig betids, og deres Opmærksomhed
var anspændt.
De tre Talere var Francis de Pressensé, Jean Jaurés og
Anatole France, Frankrigs mest retsstrenge Politiker,
Frankrigs efter den enstemmige nationale Opfattelse
mest veltalende Mand, og Frankrigs største Forfatter.
Francis de Pressensé’s Foredrag udmærkede
sig ved dets simple og stolte Kraft. Dette var
Huguenot-Veltalenhed. Han rejser sig, staar rank
og stille, taler uden en Haandbevægelse, uden en
Henvendelse til Publikum, blot sagligt appellerende
til de andres Retssans. Han meddeler Kendsgerning
efter Kendsgerning og fortolker dem. Hans sproglige
Sikkerhed er saa stor, at han aldrig søger sine Ord,
hvor hurtigt han end taler, og aldrig slaar en Sætning
itu, hvor hastigt han end slynger den ud. I Strid
med fransk Talevis ellers standser han aldrig nok saa
kort, naar han har sagt noget særligt Slaaende eller
Kraftigt, og Bifaldet tager fat. Han giver det ikke
Tid, taler hen derover uden en Blinken eller en Pavse,
synes ikke at være sig; det bevidst.
Da Jaurés skulde tale, blev der ryddet paa Estraden
ved Siden af ham; thi han behøvede den i hele dens
Længde. Den store Socialists Veltalenhed er den
ægte katolske. Han minder om de mest overordenlige
Prædikanter i Neapels Kirker. Han er Sydbo som de. Og
som de har han Brug for en rummelig Tribune, hvor han
talende kan gaa op og ned, standse, vende og dreje
sig til alle Sider.
Han har en Stemme som Dommedagsbasunen. Straks han
aabner Munden, faar dens Metalklang Salens Ruder oppe
under Loftet til at klirre. Han bruger ikke selve
Stemmen med synder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
