Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Anatole
France
lig Kunst; han dæmper den end ikke til en Begyndelse,
anvender næsten ikke Grescendo og Diminuendo, er fra
først til sidst Alvor og Lidenskab. Endog i en Sal,
der rummer 6000 Mennesker, virker derfor hans Røst
som for stærk for Rummet, fremkalder ikke sjældent
en forstyrrende Genklang. Man vilde høre ham bedre,
ifald han skaanede sig mere.
Han har iøvrigt en Skuespillers Evner. Han gaar som
en Stormvædder med sænket Hoved løs paa en usynlig
Fjende. Eller han bøjer sig frem med udbredte Arme
og retter sig med et Kast. Eller han gør sig lille,
synker sammen, næsten som vilde han sætte sig paa
Hug, og rejser sig med et Sæt. Han taler sig varm;
tilsidst er han badet i Sved. Hans Form er Patos;
stridbar Patos og menneskekærlig.
I sin Improviseren forstaar han ikke ret at begrænse
sig. Han bliver for længe ved. Den vedbliver at gaa
op og ned foran En, denne undersætsige Skikkelse,
bredskuldret, sammentrængt, tæt og drøj med de svære
Lemmer, den korte Hals, det runde Hoved, den smukke
Maske med Fuldskægget. -Ved Siden af ham tog France
og Pressensé sig ud som Hjort og Hest ved Siden af
Tyren.
France talte egenlig ikke, men læste; han bærer sig
altid saadan ad; maaske fordi han som Skribent er for
øm over enhver Sætning, han har bygget, til at han
vil prisgive den til Øjeblikkets Tilfældighed. Hans
Foredrag er gennemført Ironi, nu og da afbrudt
af en Alvor, der virker des stærkere, fordi den
er saa sjælden. Hans Stil taaler ikke, at et Ord
springes over eller stilles om. Men den fremlokker
Bifaldet, fremkalder i sin dæmpede Holdning Latter
og Tilslutning. Han fortæller, hvad der er sket,
anbringer et Spørgsmaaistegn - og man smiler; et
Udraabstegn - og man tvinges til at tænke sig om. Han
indskyder en Parentes, og man skimter mellem dens
Buer hele Dumheden og Frækheden af det, der staar
uden om den,
France talte først om den ved Bonapartes Konkordat
skabte Tilstand, at Staten lønner tre, men kun tre,
Bekendelsers Præster, den katolske, protestantiske
og israelitiske Religions, men kun disse tre’s,
saaledes f. Eks. ikke den muhamedanske, skønt Frankrig
i Aarhundredets Løb har faaet langt flere muhamedanske
Undersaatter, end det har Protestanter og Jøder.
France sagde med en skemtende Hentydning til den
i Les-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
