- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
275

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Parisiske Generalprøver
275

Beundrere og Venner har, hvor sysselsatte de end er,
indfundet sig talrige og lidt urolige for, hvorledes
han denne Gang vil tage sig ud paa Scenen.

Octave Mirbeau er en af dem, som kommer først, den
forlegent høflige med Voldsomheden præget i sine
Ansigtstræk og Vildskaben i Blikket. Der er Abel
Hermant, den vittige men nær-gaaende Skribent, der -
man véd ikke ved hvilket Middel - tager sig ud som 24
Aar gammel, skønt han tæller nogle og fyrre. Man véd
ikke ved hvilket Middel! siger Grev Joseph Primoli
(af Familien Bonaparte). Midlet er Skilsmisse. Der
er intet, der som en Skilsmisse forynger en
Mand. Ægteskabet forynger Kvinderne, Skilsmissen
Mændene. Primoli, der er Romer - det er den Mand,
hvem Bourget i sin Tid tilegnede Cosmopolis - er her
i Paris sammen med sin Slægtning Kejserinde Eugénie
og har som hun under de sidste Kampe i Frankrig været
ivrig Dreyfusard.

Dér kommer Jaurés, bredskuldret og skægget, opfyldt
af det Sammenstød, han nys i Kammeret havde med
Millerand, og end mere af de umiddelbart forestaaende
Angreb, der vil blive førte mod Ministeriet af Doumer
og hans Følge. Han har en god Plads paa Parkettets
sidste Række, lige i Midten, og behøver kun at vende
sig for at tale med sine Bekendte i Parkettets Loger.

I første Etage sidder Bizet’s Enke, Fru Straus, i en
straalende Dragt med sin Mand og Forfatterinden,
Baronesse Pierre-bourg. Hun har et af de Huse
i Paris, hvor man træffer flest betydelige Mænd
og Kvinder. Paul Hervieu, Joseph Reinach, Joseph
Primoli hører til hendes Kres. I en Parterreloge
i Midten sidder Fru Arman de Gaillavet, Anatole
France’s Veninde, med Madeleine Lemaire, Malerinden,
Georges Clemenceau og en fremmed Ven af France. Da
hun har overværet fem, seks Prøver, kender hun hver
Enkelthed i Stykket og er mere end Nogen spændt
paa Generalprøvens Udfald. I Guitry’s Loge bag
Scenen sidder France selv, skjult for Publikum, og,
forsikrer sine Nærmeste, at han er vis paa, Udfaldet
bliver det modsatte af heldigt.

Saa varme Beundrere de fire Romaner om Hr. Bergeret
end har, er dog mangen En urolig for, om det virkelig
er lykkedes den alt i alt lidet scenevante France
at omplante denne Mesterskikkelse paa Scenen, og om
Guitry virkelig vil formaa at forvandle sin høje,
kraftige Figur i Lignelse af den blide, kejtede

og geniale Professor Bergeret.

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free