Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Parisiske
Generalprøver
Men den udmærkede Skuespiller havde udført dette
Mirakel; han var aldeles forvandlet, Holdningen
lidt bøjet, Gangen lidt slæbende. Han var fra brun
bleven blond, med et lidt tyndt, tilbagestrøget
Haar. Iøvrigt alle France’s Betoninger, næsten hans
Stemme, ganske hans Blik, en Smule af hans Maske,
lidt af det Hesteagtige i Profilen, det tilspidsede
Skæg. Kun gav han i god Overensstemmelse med Rollen
sine Ord mere Vægt, end France giver sine. Han
var Naturligheden selv; ikke et Glimt af Teater i
hans Optræden og Væsen; hvad han sagde og gjorde,
afgav Vidnesbyrd om et overlegent Menneske, der med
uforstyrrelig Taalmodighed hæver sig over sit Livs
Genvordigheder og sit Ægteskabs Plager til den haardt
tilkæmpede Sindsligevægt, som er Visdom.
Fru Rosa Bruck havde den utaknemmelige Opgave at
fremstille den Xantippe, i hvis Lod det er faldet
efter Evne at forbitre denne Sokrates Livet.
Og saa gled det over Scenen, dette Skuespil, der
intet Hensyn tog til scenisk Effekt, løst bygget og
blottet for Intrige, Men det virkede i sin Simpelhed
som Livet selv. Saasnart Bergeret aabnede Munden,
lyttede hele Teatret, og saasnart han tav, hørte man
Udbruddet: Délicieax! Resultatet blev Triumf.
Rent ud underfuldt var Indtrykket paa Publikum af
en Scene, hvor Bergeret atter og atter forsøger at
tale sin selvglade Hustru til Fornuft, men stadig
afbrydes af hendes Ordstrøm og tilsidst uden et Ord,
men med et talende Minespil, opgiver Forsøget.
Guitry er størst ved sit stumme Spil. Hr. Roux,
Professor Bergerets Elev, og Fru Bergeret sidder netop
i Sofaen i hinandens Arme, da Professoren uformodet
aabner Døren. Han gaar i et Par Skridts Afstand forbi
dem, tager saa efter et Minuts Pavse en Bog fra Bordet
og gaar ud ad den anden Dør. Har han set dem eller
ikke? Er det muligt, at han ved højlys Dag ikke har
opdaget dem lige ved sig? Han vendte ikke Hovedet og
sagde Ingenting. Af grundkomisk Virkning er det, da
først Elskeren skridter gennem Værelset for at se,
om det var muligt at overse dem og deres Favntag,
og besvarer Spørgsmaalet med Ja, og da derpaa Fruen
gør Forsøget og fortvivlet kommer til det modsatte
Resultat.
I denne Scene har Guitry naturligvis intet Ord. Men
i den næste, hvor han gennem Døren er traadt ind i
sit Arbejdsværelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
