Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parisiske Generalprøver
277
virker han ligeledes og endnu mærkværdigere ved
sit stumme Spil alene. I fem Minuter gaar han,
bevæger sig, sætter sig, rejser sig uden efter
Opdagelsen at sige et Ord. Saa sætter han sig ved
sit Skrivebord, siger ved sig selv: Denne Kvinde og
den Mand! . . . Mine Børn! ... Dette Hus og mine
Børn! . . . Den Kvinde og den Mand! - Ikke mere;
han slaar Hænderne sammen over Ansigtet og lader
Hovedet synke ned paa Bordet.
Selve Naturen er her (som hos France) bleven Kunst,
en Kunst, der virker uden Virkemidler.
Herefter fulgte ved Generalprøven det henrivende
Optrin, hvor Bergeret, fortumlet af sit Hjems
Sammenbrud, flakkende om i Efteraarsskoven, møder
den gamle Landstryger, der resigneret efter lang
Tids Fængselsstraf sidder i Løvet og skærer sig et
Skaft til det Knivsblad, han har fundet. Der var
et Shakespearesk Pust i dette Optrin, der bringer
Bergeret til Samling og Sindsro paany. Men da det
virkede standsende paa Handlingen, da Skovdekorationen
var altfor smuk og tog for megen Opmærksomhed fangen -
intet er farligere end en for smuk Dekoration, siger
Capus - saa besluttede Guitry straks at stryge denne
Scene uden Hensyn til dens Skønhed eller til den
stakkels Skuespiller, som havde indstuderet den,
og den var da ogsaa udeladt ved Førsteopførelsen
iaftes. Stykket er langt nok endda, udbrød France
filosofisk.
I Almindelighed er der lidet at rose ved de Skuespil,
som er omarbejdede Romaner. Saaledes er Nana, som
Busnach har uddraget af Zola’s Roman, ikke blevet til
andet end et elendigt Melodrama. Men Kjolestativet
afgiver mer endnu end Crainqae-bille det overraskende
Bevis for, at France med sin kunstløse Kunst kan vinde
sig et helt nyt Publikum fra Scenen. Som Poesiens
store Skikkelser i Reglen først bliver populære som
Opera-Helte og -Heltinder - det er Tilfældet med
Goethe’s som med Victor Hugo’s - saaledes bliver
Fortællekunstens store Typer i Reglen først Publikum
rigtigt kære, naar de optræder paa Scenens Brædder.
Den blide og vise Bergeret, der har Medfølelse med
de Svage, gennemskuer endog de Klogeste blandt de
Dumme og straffer de Skadelige ved den urokkelige
Ligegyldighed, hvormed han møder deres Stormløb imod
ham, han, som hidtil kun levede et usikkert Liv i
enkelte gode Læseres Fantasi, han er nu ved Teatrets
Hjælp bleven til en Skikkelse af Kød og Blod,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
