Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gabriele d’Annunzio
329
Hendes Stemme er underlig sammensat, som
tvekønnet. Mandsklangen er dyb og dæmpet, men bliver
stundom lysere og klarere og gaar med harmoniske
Overgange over til kvindelige Toner. Naar hun synger,
sammensmeltes de to Klanglarver til et klingert,
bøjeligt Metal.
Langsomt, i Kraft af en heftig og ægte Følelse, men
dog tillige under Foregøgling af en Alvor og Fasthed,
Andrea ikke besidder, lykkes det ham at vinde denne
sjældne Kvinde helt.
Men da hun nødes til for en Tid at forlade ham, falder
han tilbage til sin Ungdoms udskejende Levned. Og
da hans første Elskerinde, der har giftet sig paany
og ikke mere vil vide af ham, atter optræder paa
Skuepladsen, omtumles han i Attraa mellem hende og
Maria. Hun, Elena, ligner ham selv, er nydelsessyg
og falsk som han; saa han straffes ved at møde sig
selv i Kvindeskikkelse. Efterhaanden vokser Attraaen
efter hende ham saaledes over Hovedet, at han endog
i Marias Arme drømmer om hende, og nedværdiger Maria
som sig selv ved sit Dobbeltspil. Efterhaanden synker
han da dybere og dybere i Selvforagt og Afmagt til at
rejse sig til en renere og kraftigere Eksistens. Han
lever skamløst og er elendig derover.
Men som sagt, det Moralske i Historien er ikke det,
hvorpaa Vægten ligger; Misbilligelsen af Andrea’s
Færd gør ikke noget overbevisende Indtryk. Det er
den glødende Skønhedssans og Skønhedsdyrkelse, som
alene fængsler.
I Enkeltheder findes nogle Mindelser om franske
Forfattere. Smaatræk i Skildringen af den fordærvede
Lord Heathfield er tagne fra Georges Selwyn i
Goncourt’s La Fanstin; den Auktions-scene over
Maria’s Møbler, hvormed Bogen slutter, er stærkt
paavirket af Auktionen over Fru Arnoux’s Møbler i
Flaubert’s UEdncation sentimentale. Endelig findes de
syv vittige Fyndsprog, som forekommer i Optrinnet med
de fritlevende Damer, uden Undtagelse i Bergerat’s
Bog om Théophile Gautier, Side 113 og 114, ja ét,
som d’Annunzio ikke dér har kunnet anvende, har han
endog sparet op for at lade Andrea senere sige det til
Musellaro. Sligt viser bl. A., hvilken Fortryllelse
fransk Literatur har udøvet over d’Annunzio, da han
begyndte sin digteriske Løbebane.
Hvor Forfatteren vil give en Forestilling om
sin Helts Stræben som Raderer, siger han med en
højst besynderlig Vending, at den gik ud paa «med
Rembrandt’s Lysvirkninger at farve de florentinske
Prærafa eliters elegante Tegning». Man begriber van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
