- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
365

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Middelhavsrejse
365

de Aber, som her skal leve vildt. De er nu kun en
Saga. I de to firkantede Klippehuler skal der endnu
bo en Snes Stykker, Resten er skudt, faldne som Ofre
for Englændernes Sport- og Jagtlyst. Herude møder vi
en høj Soldat med brunlig Hud, der gaar støttet paa
sin Stok. Han er kommen hertil fra Bermudas-Øerne,
hvor han laa i Garnison, men fik Feber, og han er
nu sendt til det store Militærhospital i Gibraltar
for i det blidere Klima at genvinde sit i Troperne
angrebne Helbred.

Vi giver os i Samtale med en Flok andre Soldater,
som vi træffer paa Vejen. De svarer benegtende paa
det Spørgsmaal, om de skal forblive her. De er kun
landsatte i Gibraltar for at vænne sig til en mere
sydlandsk Temperatur end Englands; om et Par Maaneder
skal de videre; for dem er dette blot en Station paa
Vejen til Indien.

Siden det romerske Kejserrige i Oldtiden spredte
sine Tropper over hele den da bekendte Verden og
sendte sine indøvede Legioner fra Rom til Carthago,
fra Gallien til Persien, hvis de dér gjordes nødig,
har der ikke i Historien været noget Tilsvarende til
dette engelske Imperium, der indskiber sine hvervede
Batailloner i det røde Klæde eller det graalige
Khaki til Middelhavet, Ostindien eller Sydafrika uden
Forskel.

Franskmændene, der med Rette er stolte af den Havn,
de har befæstet ved Bizerta, vil undertiden hævde,
at Gibraltar som Fæstning i Sammenligning med
Bizerta nu er helt forældet. Der er ganske vist
i Gibraltar Fæstningsanlæg fra gamle Dage, som
er forældede og derfor opgivne; men der er andre
Fæstnings-gallerier, som er fuldt ud moderne og som
Ingen faar at se. Det er endda strengt forbudt at
medføre noget Fotografi-Apparat her til Gibraltar som
til Øen Malta. En af mine Rejsefæller, der ikke kendte
Forbuddet og paa Malta trak et lille Fotografi-Apparat
frem, blev straks grebet om Haanden af en civilklædt
Tilstedeværende og derpaa Dagen igennem fulgt i
Hælene af Politi. Englands befæstede Pladser ligger
aldrig hen i en Tilstand som den, hvori Frankrigs
til almindelig Forfærdelse befandtes, da Landet i
Anledning af Fachodas Besættelse truedes med Krig.

Der er kun et Kanonskuds Afstand fra Gibraltar
til den afrikanske Kyst; men hvilken Modsætning
mellem Gibraltar og Tanger! I Gibraltar den stive,
nordevropæiske Orden, i Tanger den muhamedanske
Verdens regelløse Liv, hvori det svage evro-pæiske
Element fuldstændig drukner. End ikke i Cairo har man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free