- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
16

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 Armenien
og Evropa

Som Polakkerne er Armenierne delte mellem tre store
Magter. De er underkastede Rusland, Persien og
Tyrkiet, hvis tre Sprog de Dannede i dette Folk ikke
sjældent behersker foruden deres eget, mens de ofte
desuden forstaar og taler et evropæisk Sprog.

Dette er det af Østens Folk, der mest af alle har
tilegnet sig evropæisk Menneskelighed; det har, som
en af dets bedste Sønner, Archag Tchobaniån, har sagt,
været «den evropæiske Civilisations Fortrop i Asien».

Skønt dets Lancl, der laa paa Vejen, for Asiens
Erobrerfolk,, stadigt paany er blevet oversvømmet og
undertrykt af Fremmede, (alt i Oldtiden fra Assyrere
og Medere til Araberne) har det lagt en ganske
ualmindelig Modstandskraft for Dagen, og en ikke meget
ringere Evne til at optage det Fremmede i sig. De
par-thiske Konger, der regerede Armenien fra det
2. Aarhundrede før Kristus, var blevne Armeniere. Det
synes som om de tildels udmærkede Konger af Slægten
Bagratruni, der fulgte dem, var armeniserede Jøder;
dog Sagen er ikke sikker, da det i hin Tid ansaas
for en Ære at stamme ned fra «Da vids Hus*.

Fra den ældste Tid til vor har Armenien forsynet
fremmede Folkeslag med store Mænd. I det byzantinske
Kejserrige var Armeniere fremragende Krigere,
fornyende Tænkere, og mere end en halv Snes
af Kejserne var af armenisk Æt. I det tyrkiske
Kejserdømme beholdt de deres Stilling som livbringende
Element; de havde Handelen i deres Hænder, udmærkede
sig som Kunstnere, Forretningsmænd og Statsmænd. Nubår
Pasja, der saa længe regerede Ægypten, var en
Armenier, og en Armenier var den russiske Diktator
Loris Melikov.

Da det armeniske Folk først af alle antog
Kristendommen, er desværre dets gamle hedenske Poesi
for Størstedelen gaaet tabt. Ikke blot de antike
Templer, men ogsaa de Digtninge, der forherligede
Guder og Helte, blev tilintetgjorte. Vi har kun
Brudstykker tilbage, der aflægger Vidnesbyrd om
Folkets lyriske Evne; men dog tilstrækkelige til at
kunne genopføre de armeniske Guddommes Pantheon. De
har hverken de asiatiske Guddommes Kæmpeforhold
eller de græske Guders Ynde; de er, som de Mennesker,
der avlede dem, arbejdsomme, ædru og gode.

Ogsaa i Landets gamle Bygningskunst, der var saa rig,
findes der en Blanding af assyriske og persiske Former
med hellenisk Stil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free