- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
76

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76
Hunnertalen

«Som for tusinde Aar siden Hunnerne under deres
Konge Attila indlagde sig et Navn, der endnu staar
som vældigt i Overleveringen, saaledes skal I gøre
det tyske Navn i Kina bekendt ...»

Atter denne Passus i Talen aabner En en ny
Horisont. Ingen har før Kejser Wilhelm II jevnført
Bærerne af en kristelig Kultur med Attila og hans
Hunner. Disse ansaas hidtil, selv i Ungarn, for
dygtige alene til at træde sporløst ned, og vore Dages
Magyarer fralægger sig alt Slægtskab med dem. Nu er
de komne til Ære paany i det krigerske Tyskland.

Man mindes, at Napoleon foran Venedig truede Staden,
hvis den ikke føjede sig, med at komme over den, som
Attila i sin Tid over Aquileia (hvad nok gav Anledning
til Venedigs Opførelse); men dels var Truslen ikke
alvorlig ment, dels var Napoleon den Gang meget langt
fra at optræde sorn Bærer af ny-kristelig Kultur;
han opfattede sig den Gang endnu kun som Revolutionen
i Menneskeskikkelse.

Kejseren sluttede:

«Giv, hvor I kommer hen, Beviser paa Eders Mod, og
Guds Velsignelse vil hefte sig til Eders Faner og
forunde Jer, at Kristendommen ved Jer finder Indgang
i hint Land.

Man lærer af disse sidste Ord, at Tropper, der
nedsabler Alt og Alle og ingen Sinde bebyrder sig
med nogen Fange, ikke blot udgaar fra en kristelig
Kultur i Hjemmet og beviser dens Kraft, men tilmed
baner den Vej i Fjendelandet, bringer den med sig
og udbreder den der. Her er Missionsvirksomheden da
forstaaet, som den forstodes af Karl den Store og
Olaf den Hellige. Man indbildte sig, at den i vore
Dage var Opgiven, eller at den i det mindste aldrig
blev vedgaaet officielt Det ny Aarhundrede, der lover
saa godt, vil øjensynligt vise, at de gamle Metoder,
som Herskerne for 1200-1000 Aar siden anvendte til
Ære for Gud og Lyksaliggørelse for Menneskene, staar
i fuld Kraft endnu.

Kejserens Tale funkler af Nyhed og røber, ligervis
som Lyssøjlen i Ørkenen, hvor vi holder og hvorhen
vi gaar.

Den er betegnende for Nutidens Tyskland; thi
Tyskerne er efterhaanden blevne optugtede til et
krigersk Folk, medens Franskmændene, der altid taler
Dolke, er nær ved at blive Jordens mest fredelskende
Revue-Beskuere og Generals-Beklappere. Da man i Paris
lod Nationalisterne vide, at Fædrelandet var i Fare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free