Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunnertalen
77
og at det kinesiske Oprør krævede Hævn, meldte 120
Mand sig til Fanerne, og Officererne krævede og
fik forøget Lønning foruden den allerede forøgede,
som Kolonikrigen medførte. I Tyskland har paa samme
Opfordring 130,000 Mand meldt sig frivilligt til
Kinatoget, og Officererne kappes om uden Gageforøgelse
at turde tage med, alene med Undtagelse af enkelte
nygifte Reserveofficerer, der holder sig en Smule
tilbage.
Men hos dem, der sidder hjemme, hersker Uro. Det er jo
herligt for et Land at have en Mand med Temperament
i Spidsen; men . . . Det er fortræffeligt at se
højt til Hest eller paa Kommandobroen en Mand, der
tager sig ud i enhver Uniform, tilhest som tilsøs;
alligevel . . . Det er en stor Glæde, at have en
af Aarhundredets ordrigeste Talere til Hersker og
samtidig en Mand, der som General, Admiral, Prædikant,
Komponist, Maler, Jæger osv. er lige stor; ikke desto
mindre . . .
MISSIONÆRER
(1901)
I
Betingelsen for at se og lære noget paa et stærkt
besøgt evropæisk Badested er den, at man kommer i Kast
med, hvad der for Øjeblikket findes dér af Mennesker,
der tænker og véd noget. Men i den Henseende kan
man ikke være fordelagtigere stillet, end naar man
bor sammen med en berømt fransk Ven, der søges af de
fleste, som kender hans Navn.
Vi havde i nogen Tid i Karlsbad lagt Mærke til en
Orientaler, meget høj og rank med et tænksomt Ansigt,
der viste sig paa Promenaden, klædt i en fodsid,
violet Dragt af meget svær Silke med et guldbroderet
Skærf om Livet, Turban oni Hovedet, og over Silken
en lang, sort Kaftan. Forleden søgte han min franske
Ven. Det viste sig, at han var en asiatisk Fyrste,
Muhamedaner af Religion. Han bad ham offenlig
fremsætte Tanker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>