Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kinesers Brev om Krigen
87
Privatbrev, sendt fra Tchang-Tzia-Gu-Ting
(250 Kilometer fra Peking) 10de Decbr. 1900
til Hr. U-Se-Gong, Repræsentant for Huset
Bao-Tchuang-Chang i Mai-Mai-Tcheng i Urga (Hovedstad
i Mongoliet).
Ærværdige Svigerfader! I mere end et halvt Aar har al
Postforbindelse gennem Sandhavet [den store mongolske
Ørken], der skiller os, været umulig, da, som De véd,
det vestlige Havs Barbarer har foretaget en krigerisk
Indvandring i Midtens Rige. De har tvunget Kejseren
til at forlade Residensstaden, og de har styrtet
Regeringen; saaledes har ingen af Forvaltningens
Embedskrese mere kunnet udføre sit Hverv. Derpaa
har de under Mord og Plyndring oversvømmet det
forsvarsløse Land. Disse Helvedes Forbrydere erklærer,
at de staar i Fredsunderhandlinger med Kejseren,
men samtidigt vedbliver de med at martre Folket
paa en uhørt Maade, med frygtelig Grusomhed og en
djævelsk Glæde. I Sammenligning med disse begærlige
Horder af rasende Hunde maa man næsten kalde de Ræve
af Missionærer menneskelige, der har foraarsaget
alle disse Ulykker, fordi deres nederdrægtige H
andelsforetagender gik saa daarligt.
Disse er ikke Soldater som de russiske Tatarer;
de er Røvere, Plyndrere, Tyve, Kæltringer, Mordere,
Bødler, der slagter Oldinge og Børn, .voldtager Koner
og Piger, lyver og martrer Slaver - kort sagt, de er
djævelske Kristne.
Jeg har villet sige Dem dette, før jeg har vovet
at gøre Dem den frygtelige Meddelelse, jeg nu maa
nedskrive. Thi Raseri er bedre end Fortvivlelse.
Denne By og vort Hus er ikke blevet forskaanet for
nogen Rædsel. Og jeg har længe været i Tvivl, om det
ikke var bedst, at jeg nu frivilligt gjorde Ende paa
mit Liv... Ærværdige Svigerfader, Himlen beskytte
Dem og bevare Deres Liv og Deres Kræfter l Jeg er
ene tilbage af hele min Familie. Deres fortræffelige
Datter, min Hustru, er, næsten for mine Øjne, bleven
voldtaget af de dyriske Bander og derpaa myrdet,
idet man opskår hendes Bug. Deres lysende Dattersøn,
min stakkels Søn, er bleven dræbt af et Revolverskud,
fordi han græd altfor stærkt. Og det spæde Barn,
hvis Fødsel jeg meddelte Dem i mit sidste Brev, og
som laa, skælvende af Kulde, mens jeg var bunden paa
Hænder og Fødder, døde kort derefter af Kulden. Deres
fortræffelige Datter, min Svigerinde, blev ligeledes
voldtaget’ i Huset, men undgik Døden saavel som hendes
Børn. Hendes Mand er i Fare, thi han er bleven slæbt
til Peking af Barbarerne og holdes der tilbage som
Kusk for de Karrer, hvorpaa de har læsset Byttet. Jeg
selv er bleven grusomt mishandlet, fordi jeg et
Øjeblik satte mig til Modværge mod Plyndringen af
vort Silketøjsmagasin - jeg havde allerede overbragt
Amtmanden næsten alt, hvad jeg havde af Penge -
jeg véd ikke, hvorfor netop jeg er undsluppen Døden,
da saa talrige andre er blevne myrdede.
Ligesaa mange har mistet deres Ejendom, som de der
har mistet Livet. Plyndringen gik saaledes for sig:
Der kom Flygtninge fra Hsiuen-hoa, som fortalte,
at Barbarerne rykkede frem under Plyndring og
Myrderier. Man lukkede alle Butiker, Nogle
gik til Amtmanden, andre hjem. Snart ankom
Barbarerne. De, der kender Peking, siger, at det
var Pu’erne (Tyskerne). Amtmanden gjorde ingen Art
Modstand. Befalingsmanden over Barbarerne, en Mand,
der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
