Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Dmitri
Meresjkovski
og Kristendom, i den højere Enhed, hvori baade Hjertet
og Forstanden finder Tilfredsstillelse.
Hans Venner har i Petersborg stiftet et religiøst
filosofisk Samfund, hvori Mænd fra de forskelligste
Lejre, Biskopper og Fritænkere, mødes.
Da nylig en af hans Romaner er bleven oversat paa
Svensk (af E. Weer) og hans kritiske Hovedværk næsten
samtidig er udkommet paa Fransk (i Oversættelse
ved Grev Prozor og S. Persky), er han rykket den
evropæiske Læseverden nær. Begge disse Bøger er Led
i det store Arbejde, Meresjkovski betitler Kristus
og Antikrist. Det indeholder tre Dele, af hvilke de
to første i Romanform har Undertitlerne Gadernes
Død og Gudernes Opstandelse og behandler Antikens
Opløsningstid og dens Genfødelse, idet de samler
Skildringerne om de to Hovedfigurer Julianus Apostata
og Lionardo da Vind.
Det er Romanen om Kejser Julian, der foreligger
paa Svensk og vel snart vil foreligge paa de fleste
evropæiske Sprog, thi den staar højt over Sienkiewiczs
Roman fra den romerske Oldtid Quo vadis, der har gjort
saa uhørt Lykke, men som rigtignok havde det Held,
at den katolske Kirke, der med Føje kunde tage den til
Indtægt, har gjort sit for dens Udbredelse. Gudernes
Død vil trænge igennem ved sit indre Værd alene.
Tidsskildringen er udført med Sikkerhed og Styrke;
det føles, at Meresjkovski bl. A. er en fin og lærd
Hellenist, der i Grundsprogene kender de græske og
latinske Værker, som er Kildeskrifterne om Datiden,
og han har formaaet at indpuste dem Liv. Eksempelvis
kan anføres, at han har formet bevægede og dramatisk
spændende Optrin ud af Ammianus Mar-cellinus’
korte og flygtige Bemærkninger om de Spioner,
Gallus underholdt for at erfare Folkestemningen om
ham. Hvad han skildrer, er altid set, lige fra de
Optrin, i hvilke Julians og Gallus’s forskræmte og
forpinte Drengeaar skildres i Macellum i Kapadokien,
til Strabadserne under (len parthiske Krig, i hvilken
Kejseren finder sin Død. I Henrik Ibsens Spor gengiver
Meresjkovski Julians tvungne Hykleri i Ynglingeaarene,
da han for at læse Platons Symposion maa have Bogen
forsynet med Titelbladet Den hellige Paulus’ Breve,
og da hans Studiefæller Gregor og B.asil kaster to
store, sorte Skygger paa Parthenons hvide Marmor. Med
Deltagelse udmales det glødende Sværmen, han i Smug
nærer for den græske Oldtids Guder og Aandsliv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
