Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Anton
Tsjekov
og ærligt som muligt, at bestemme, hvad de fejlede,
og forklare sig deres Sygdoms Oprindelse. Flere af
Ruslands andre Forfattere har i første Linje villet
helbrede; den største af dem har i den Hensigt
anbefalet den Hestekur, at kaste Evropas Kultur
over Bord og vende tilbage til Naturtilstande;
Tsjekov har først og fremmest gaaet ud paa at faa
Sygdomsbillederne tydeligt frem.
Ikke at der er Hospitalsluft i hans Livsværk. Det
Hospital, hvori han færdes, omfatter en Sjettedel
af Jordkloden, og han er en Landskabselsker og
Landskabsmaler, der har sin Styrke i at gengive den
russiske Steppe, vidtstrakt under den dybe Himmel,
farvefattig, svagt smilende. Ikke heller, at Stilen i
hans Skildring af russiske Lyder og Laster er følsom,
end mindre begrædelig. Tsjekov begynder som literær
Karikaturtegner, kaad indtil Overstadighed, saavel
i sine Novelletter som i sine Vaudeviller.
Han forsmaar ikke at fortælle lystige Historier som
den om Enkemanden Strijkin. Strijkin kommer for silde
hjem, er i sin Fuldskab tørstig efter mere; han véd,
at hans Svigerinde har Brændevin staaende i et Skab,
vil da bemægtige sig Flasken uden at vække hende ved
at tænde Lys, men tager i Stedet vældige Slurk af
en Flaske Petroleum, føler sig tilmode som bidt af
tusind Igler, og vækker i sin Angst Svigerinden. ’
Denne skriger i sit Raseri: Véd du, hvad Petroleum
nutildags koster?, skælder ham ud og beklager
skraalende Tabet. Strijkin oppe-bier ængstelig sin
Dødsstund; men da han op ad Morgenen endnu er i Live,
føler han en vis Stolthed: Over den, der fører et
ærbart og regelret Liv, formaar Giften ikke noget. -
Snak! raaber Svigerinden, Petroleum’en har været
daarlig. - Og saa hulker hun paany over det.
Dog selv hvor Tsjekovs Lune er mest overgivent,
som i Historien om den Embedsmand, der, forfærdet
over sine Under-ordnedes Uvidenhed, kræver af dem,
at de skal dyrke Læsning, er Indtrykket ikke ublandet
lystigt. En af de dummeste af dem kaster sig over
Dumas’ Montechristo, læser Nat og Dag, forstaar
Ingenting deraf, beder da om at turde holde op,
men faar Befaling af sin Foresatte til at blive
ved. Saa gaar han af den megen Lærdom fra Forstanden,
kommer paa Kontoret og anklager sig for indbildte
Forbrydelser, paastaar, han har druknet et lille Barn
i en Brønd. Overfor dette Resultat af Studierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
