Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Tsjekov
127
erklærer alle de andre, at nu vil de ikke læse
mere. De har set, hvortil det fører.
Med Aarene svarede Tsjekovs Fremstilling nøjere til
det vemodige Indhold.
Hvad disse mange Bøger handler om? Om det, som
glipper, som svigter og som klikker. Man siger:
Kræfterne glipper, Grunden svigter, Vaabnet
klikker. For ham er Rusland den Grund, som svigter,
det Sted, hvor Kræfterne glipper, den Skydebane,
hvor Bøsserne slaar Klik.
Og dog er for ham som for Ruslands andre tænkende
Aander Landet rigt paa Hjælpekilder, Evnerne
frugtbare, Alvoren stor, Begejstring og Offervillighed
nok saa hyppigt forekommende som andetsteds.
Naar i hans Fædreland ikke desmindre Alt synes ham
at strande, saa man marsjerer paa Stedet istedenfor
at komme frem, saa giver han sig lidet af med at søge
Grunden dertil i Samfundsordenen eller i de politiske
Forhold. Han gaar dybere. Han finder Grunden til selve
Samfundets og Statens Beskaffenhed i Sjælenes Art og
Tilstand.
Han bekræfter en Iagttagelse, som den, der undertiden
har siddet et Steds, hvor Mennesker af mange Folkeslag
gaar forbi (som f. Eks. paa Paris’s Bulevarder),
kommer til at formulere saaledes: Andre Mennesker
gaar; den typiske Russer sjokker.
Hvad der hæmmer den russiske Bonde, er hos Tsjekov
ikke blot hans forfærdelige Uvidenhed, men hans
Skødesløshed og Udygtighed, hans af Skæbnetro forøgede
Ligegyldighed, der falder i Traad med Omgivelsernes
Slendrian. Tsjekov har f. Eks. en herlig Historie om
en Bonde, der som Studehandler rejser til Markedet
i den store By med sine Kreaturer. Han spilder en
umaadelig Tid med selve Jernbaneturen paa Grund af
den Uorden, der hersker paa Linjen. Hans Kvæg bliver
opholdt paa alle Stationer og dér sat i Baas. Han
forsinkes yderligere ved sin vidtløftige Passiaren
med alle de Stationsforstandere, der er Skyld i,
at han opholdes. Saa sælger han sine afkræftede
Stude med Tab, men trøster sig let derover. I Byen,
hvor ellers Ingenting interesserer ham, køber han
sig en Del Ting, han kunde faa lige saa billigt i
sin Landsby, og vender saa ligeglad hjem.
Bonden, som Tsjekov skildrer ham, staar raadvild,
naar der om Natten udbryder Ild i Landsbyen, mander
sig i sin Maaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
