Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Henrik
IV
dig i Rollens tyske Fremstillers Fejl, selv
at le først; han fremkaldte Latteren ved en
velberegnet og gennemført Alvor; men der savnedes
de Solglimt, der ubetinget af og til maa glide
over Falstaffs udtryksfulde Ansigt. Skuespillerens
høje Intelligens viste sig især i Indretningen af
de sceniske Virkninger. I første Akts Slutning
bringes der Falstaff paa hans Forlangende et
mægtigt Krns Sekt. Han sætter det staaende til
Munden. Kældersvenden venter for at tage det
tilbage. Men FalstafF sætter det ikke fra sig;
han vedbliver at drikke, og Kældersvenden spiler
forundret Øjnene op. Han vedbliver at drikke, og
Værtinden begynder forbavset at stirre. Han tager ikke
Kruset fra Munden, og Prinsen, Poins, Bardolph, alle
Mennesker i Kroen samler sig efterhaanden i en Gruppe
som Øjenvidner til denne stille og store Idræt. Saa
vender Falstaff Bunden i Vejret, og Tæppet falder,
idet han roligt sætter Kruset paa Bordet.
Ligesaa virksomt var Falstaffs Ageren Konge
anordnet. For at bestige sin Trone med tilbørlig
Værdighed og iføre sig sin Krone, lader den tykke
Ridder sin Lænestol sætte op paa Værtshusbordet og
lægger en Pude med fire Kvaster paa sit Hoved. Medens
han fra sit Højsæde taler og gestikulerer, gør disse
fire Kvaster en meget underholdende Effekt. - Langt
anderledes og bedre end i Tyskland var endelig det
Optrin formet, hvor Falstaff opdages sovende og hans
Lommer undersøges. Et Forhæng trækkes tilside, og
man ser ham i Scenens Baggrund udstrakt paa Ryggen
paa en Løjbænk med højt fremspringende Topmave og
Kruset fastklemt i Haanden. Man rusker først i ham
uden at kunne vække ham, saa læses de Regninger højt,
man finder i hans Lommer. Atter tumler man med hans
svære Krop. Men det lykkes lige saa lidt nu som før
at kalde ham til Bevidsthed. Alt, hvad man opnaar,
er, at han triller fra Løjbænken ned paa Gulvet,
stadigt holdende Kruset i Haanden, dernæst ruller
nogle Gange rundt om sig selv uden derved at vækkes
og endelig højt snorkende bliver liggende paa Maven
i Scenens Forgrund uden endog da at slippe Taget
i sit Krus. Endnu da Tæppet er faldet, høres hans
Snorken bag det. - Det er ufornødent af sige, hvad en
Skuespiller med Tree’s sceniske Øvelse kunde gøre ud
af det Optrin, hvor Falstaff, der har ligget død,
forsigtigt begynder at lette paa sig for at se,
om Banen er fri, indtil han endelig siddende paa
Hug betænksomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
