Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Henrik IV
falder hans Øjne til, og han vaagner først med et Ryk,
da Sangen er til Ende.
Hvad Opførelsen i Tyskland skænkede Tilskueren var
da i det Væsenlige det smukke Billede af Kainz som
den unge Prins; den engelske Opførelse gengav bedre
Aanden i Stykket som Helhed.
ROY DEVEREUX
(1900)
(Roy-Devereux: The Ascent of woman. - Sidelights on
Southafrica).
Efter Sagnet var Dronningen af Saba al kvindelig
Skønheds Ideal, Kvinden uden Lyde og med alle
Fortrin, helt igennem dejlig og saa klog som smuk,
endda Salomon gættede alle hendes Gaader. I Første
Kongernes Bog staar den arabiske Dronning for En mod
en Baggrund af hundrede og tyve Centner i Guld og som
i en Sky af Vellugt: «Der kom aldrig mere en saadan
Mangfoldighed af vellugtende Urter, som Dronningen
af Saba gav Salomons Araberne vil vide, at hun har
hedt Balkis eller Belkis, og under dette Navn blev hun
siden en Fé og besunget blandt mange Andre af Charles
Nodier; i Flauberts Den hellige Antonius’ Fristelser
optræder hun som den bedaarende Skønheds Indbegreb.
Naar nu Mand og Mand imellem Talen falder paa
Dronningen af Saba - og det sker - saa er det en stor
Fornøjelse for en stakkels Dødelig at kunne sige: «Jeg
kender hende; jeg har set hende». Man kender i London
Mændene af Fru Roy Devereux3s Omgangskres paa, at de
ved slige Lejligheder siger netop saadan og da nævner
hendes Navn. Er der Damer tilstede, antyder disse
Mænd maaske ogsaa, at de har havt den Lykke en Gang
at skue Sabas Dronning; men de lader da viselig Navnet
unævnt for at aabne Fantasien et Spillerum, lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
