Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roy Devereux
149
Muligheden skimte til, at samme Dronning ikke er
fjern, og saaledes undgaa at saare og fornærme.
Fru Roy Devereux er Englænderinde af halvt skotsk,
halvt spansk Afstamning, og Blandingen er utvivlsomt
faldet meget heldigt ud. Hun har givet Anledning til
mange poetiske Drømmerier og Sværmerier, men er saare
langt fra at være en Drømmerske eller Sværmerske
selv. Mon det ikke overhovedet i Reglen er saadan
med de meget smukke Kvinder? Der gives for det meste
ikke mere ædru Skabninger paa Jorden. Det poetiske
Sværmeri har sit Yndlingsopholdssted i en og anden
lille kvindelig Grimrians Sjæl. Afrodites Døtre har
kolde Floveder og faste Hjerter. Oldtidens Dronning af
Saba var, efter Bibelens Vidnesbyrd, selv alt andet
end erotisk, en Pallas Athene i Kløgt, en Sfinks,
der gav Gaader at gætte, en Dame med Hjernen paa
rette Sted. De senere Dronninger af Saba har taget
Evnen i Arv. ,
I sin første Bog om Kvindens Opkomst har Fru Devereux
lagt sit inderste Væsen for Dagen. Bogens Kærne er
antydet ved det Motto af Renan, der indleder dens
anden Del: «For en fuldstændig Filosofi er Skønheden,
langt fra at være en overfladisk Fordel (eller en
Fare, en mislig Omstændighed) tvertimod en Gave af Gud
ligesom Dyden. Den er ligesaa meget værd som Dyden;
den Kvinde, som er smuk, udtrykker ligesaa fuldt et
af Guddommens Formaal som den geniale Mand eller den
dydige Kvinde. Kvinden, der pynter sig, fuldbyrder
en Pligt, udøver en udsøgt Kunst, i en vis Forstand
den mest henrivende af alle Kunster.*
Disse Ord af den gamle, fromme Tvivler udtrykker Roy
De-vereux’s Religion.
Saa selvstændig hun er, maa hun naturligvis, som
alle kvindelige Forfattere, der skriver om deres eget
Køn, begynde med den Erklæring, at Mændene ikke har
Begreb om, hvad en Kvinde er, eller hvad der virkelig
foregaar i hende; skriver Mændene om Kvinder, har de
aldrig andre Kilder end de Kvinder, de har kendt, hvad
kun betyder lidet, og har de en enkelt Gang ved en
sjælden Forening af noget vist kvindeligt i Sindelaget
med et simpelt, mandligt Hjerte opsnappet noget
Rigtigt og Væsenligt om Kvinden, saa siger de det
ikke, undtagen en Gang imellem efter Middagsbordet,
og skriver det under ingen Omstændigheder ned. Fru
Devereux vil da aabenbare os, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
