Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Helen
Keller
gammel blev hun indført hos Præsident Cleveland og
foretoø Rejser, «saa» paa sin egen Maade Vandfaldene
ved Niagara og Verdensudstillingen i Chicago, der
berigede hende med en Masse Indtryk, Gennem Berøring
iagttog hun Alt, fra den meksikanske Oldtids raa
Stenarbejder til græske Statuer og japanske Broncer.
Hun lærte Historie og Fransk, blev hjemme i Moliére,
Lafontaine, Racine, lærte Latin og læste i sit
fjortende Aar Cæsars Galliske Krig, blev dygtig i
Aritmetik og Geometri, i fysisk Geografi og i det
tyske Sprog, læste seksten Aar gammel Shakespeare,
Edmond Burke og Macaulay, fik saa ogsaa Undervisning
i Græsk, og forberedte sig til Universitetets
Adgangseksamen.
Hvilke Vanskeligheder der frembød sig for hende
ved Løsningen af de skriftlige Opgaver, som var
fremstillede i et andet System af Brailleskrift
end det, hvortil hun var vant, vilde det være for
vidtløftigt at udvikle. Men hun overvandt dem, som
hun hidtil har overvundet enhver Vanskelighed paa
sin Vej.
Naar hun skriver med Skrivemaskine, lider hun
under, at hun ikke kan se det for sig, som hun har
skrevet, altsaa ikke overse det Hele og foretage
Rettelser. Imidlertid er hendes Stil klar, hendes
Engelsk almindeligt beundret, og lidt efter lidt er
hun bleven i Stand til at udskille enhver Vending,
der er formet af Folk, som har normale Sanser, og
udelukkende anvende Ord og Lignelser, der svarer til,
hvad hun har oplevet personligt og sanset paa sin
Maade.
Hendes Sind er lyst og frit. Af og til kommer Glimt af
den gamle Vildskab op i hende, og hendes Blod koger af
Harme over, at hun visse Dage trods den mest anspændte
Opmærksomhed maa anvende Timer paa at læse hvad
en anden kan overse i Minutter, og overhovedet maa
anvende saa langt mere Tid paa at gøre et Fremskridt
end andre unge Piger. Men hun trøster sig. Hun siger
til sig selv, at som Plantens Rødder dybt nede i
Mørket dog har Del i Kronens Glæder, og paa deres
Vis fornemmer Solskinnet, saaledes har ogsaa hun et
aandigt Syn paa de Ting, fra hvilke hun er udelukket.
Hendes Domme om de store Digtere og Skribenter er
altid interessante; man begriber, de maatte falde
saaledes ud. Homer er hende øjensynligt dobbelt
kær, fordi han efter Sagnet var blind og er det
paa sin Byste. Hun kunde for Sindsbevægelse neppe
læse det Optrin i Lear, hvor Glosters Øjne rives
ud. Hun fremhæver ved den tyske Poesi dens kyske
Tilbageholdenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
