Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helen Keller
179
som særligt tiltalende og henrives af Goethes Ord om
det Evigt-kvindelige, fordi disse Ord efter hendes
Opfattelse anerkender den forløsende Magt i Kvindens
selvopofrende Kærlighed. De lyder nemlig paa Engelsk:
The Woman Soul leads us upward^ and on. Ellers er hun
uberørt af nogen Art Mystik, staar fremmed overfor
Udødelighedstro som overfor Dogmer, men lever i
Forestillingen om guddommelig Fadergodhed, selv om
hun undertiden ikke er i Stand til at forsone den
med hvad der sker uden at denne Godhed griber ind. Al
Haardhed og Grusomhed oprører hende. I Politik som i
andet er hun begejstret Idealist; hun stod under den
nylig endte Krig med*al sin Sympati paa Boernes Side.
Hun er meget selvstændig i sine Domme. Saa højt hun
sætter Burke som Politiker paa Grund af hans Fremsyn,
saa streng er hun mod Macaulay, hvem hun beskylder
for som Hi- , storiker at tilsidesætte Sandheden
for Effektens Skyld. En ung Kvinde, hvem man saa
systematisk har holdt fjern fra alt Urent, kan ikke
forventes at dømme retfærdigt om Gengivelser af det
moderne Liv. Alfred de Musset skriver efter hendes
Mening umulige Ting.
Hun viser en stor Uvilje mod Pedanteri og finder
øjensynligt ikke Universitetsforelæsninger
uberørte deraf. Hun er tilbøjelig til at henregne
al filologisk Behandling af Fortidens store Digtere,
al Fortolkningskunst af hvad der efter hendes Mening
lader sig forstaa uden nogensomhelst Fortolkning,
til den overflødige og unyttige Lærdom.
Naar man betænker, hvor forholdsvis lidet af
Verdensliteraturen der er trykt med Blindeskrift,
maa man forbavses over hendes Kundskabsfylde, og
naar man betænker, hvorledes hun har maattet holde
Hus med sin Tid for at naa til de Højder, hvorpaa
hun staar, begriber man, at saare meget af det,
hvortil andre Mennesker anvender Tid og Kræfter,
synes hende unyttigt og overflødigt.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
