Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Henrik
Ibsen
Det individualistiske Element i denne Bevidsthed
ligger i Strid med Samfundet som vi kender det, fordi
dette Samfund gør Vold paa Personlighederne. Det
socialistiske Element deri lig. ger i Strid med
det bestaaende Samfund som kapitalistisk, som
antisocialt. Forsaavidt er den moderne Bevidsthed
rent negativ. Men positiv er den i sit Krav paa en
Forening af de to stridende Elementer, i sit Haab om
en Udvikling af de virkelige Forhold i Stuart Millsk
Aand paa én Gang i Retning af Frihed for de Enkelte
og i Retning af Velvære for de Mange, i sin Tro paa
at kunne finde en stigende Tilnærmelse til sit Ideal
i Virkeligheden.
Det positive Element - det lever som en Længsel
efter bedre Tilstande, som en Fremtidstro, en naiv
og optimistisk i Manges Øjne, Troen paa at det
gamle Samfund, der holdes oppe af Løgn og Hykleri,
vil afløses af et nyt, hvor der raader Frihed og
Glæde. Men at det kan er Ønske og Længsel, kun
Fremtidstro, det er den store Sorg i Tidsalderen,
det udgør tillige dens Pessimisme.
Henrik Ibsens Magt over tyske Sind beror paa, at han
har givet næsten alle disse Elementer i dette Lands
moderne Bevidsthed digterisk Udtryk.
Han er først og fremmest i høj Grad Individualist -
lige fra Gatilinas Trods mod det romerske Samfund
til Noras <Jeg maa først og fremmest undersøge,
hvem der har Ret, Samfundet eller jeg» eller til
Dr. Stockmanns Udfald mod den forbandede, kompakte
osv. Man mindes ogsaa et Par private Udtalelser
af Ibsen som «Minoriteten har altid Ret» eller det
spøgende, men afgørende: «Jeg har intet Talent til
Statsborgere
Men hvis man vil se denne Individualisme efter i
Sømmene, saa vil man finde en skjult Socialisme i
den, der er at spore allerede i Samfundets Støtter,
og som kom til Udbrud i Ibsens begejstrede Svartale
til Arbejderne i Trondhjem under hans sidste Besøg
i Norden: «Den Omformning af Samfundsforholdene,
som nu forberedes ude i Evropa, den beskæftiger sig
væsenligt med Arbejdernes og med Kvindens fremtidige
Stilling. Den er det, jeg haaber paa og venter paa,
og den vil jeg virke for og skal jeg virke for hele
mit Liv, Alt hvad jeg kan».
Han ser, som jeg for længere Tid siden alt har
udviklet det, ingenlunde sort af Overbevisning om
Altets Slethed. Det er af Harme, at han ser sort. Hans
Personer er ikke i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
