Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
233
Forstand ensomme Naturer, at de intet Naboskab
taaler, saaledes som den Byronske Aandsretnings
Typer. Nej, de er ofte stille o# jævne Mennesker,
stundom større eller stort anlagte Mennesker,
som attraar en simpel, stille Lykke. Det er dette,
at selve denne ringe Ret bliver dem negtet, dette,
at Samfundet i sin Stræben efter at holde Alt i Tugt
udbreder Ulykke; ved sine Love, sine Regier, sin Moral
og sin Sladder umuliggør Lykke, dette er det, som hos
Ibsens Mennesker fremkalder Oprøret, og som vækker
den lidenskabelige Kritik af det bestaaende Samfund.
Men heri kan Socialismen istemme. Det kan endog
socialistiske Gennemsnitsmennesker forstaa. Ogsaa
Socialismens Talsmænd er paa én Gang Optimister
og Pessimister; ogsaa de har prøvet Samfundets
Institutioner; Kirke og Kongedømme, Ægteskab og
Ejendom, og har som Fru Alving fundet, at det var
Maskinsyning altsammen.
Ja det er vel endda nærmest hos de socialistisk
paavirkede, at den revolutionære Patos i Ibsens Værker
har fundet Sangbund.
Hans Individualisme er ikke som en Byronsk Manfreds,
der tyer op i Alpe-Ensomheden, eller som en
Nietzsches, der afskyr de store Byer og flyer til
Zarathustras Hule. Nej, han længtes tidligt efter
«Livets Sommerriger».
Han tvivler aldrig paa Lykkens Mulighed, borgerlig
som han i Grunden er.
I Samfundets Støtter og i Folkefjenden er det til
Amerika der henvises som til Livsglædens og Frihedens
Land, i Gengangere til Paris. I Samfundets Støtter
nævnes i Almindelighed de store Samfund som dem,
der har Plads for store Gerninger - altid tales der
om Muligheden af et Samfund, hvor der er fuldt op af
Sol, hvor der er Raaderum og Tilfredshed.
Hans Individualisme kæmper altsaa ikke mod ethvert
Samfund, nej omvendt, i Følelsen af den Enkeltes
gennemgaaende naturnødvendige Afhængighed af Samfundet
- stærkest udtrykt i Gengangere - kæmpes der for
Samfundets Revolutionering, til det omformes saaledes,
at der bliver Mulighed til Lykke for alle. Hvorledes
denne Lykke saa paany skal fordeles, hvorledes den
skal forenes med Frihed og Storhed, det Spørgsmaal
lades aabent af,ham som af andre.
Men ved denne Forbindelse af Individualisme og
Socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
