Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
245
V
Om Gerhart Hauptmann, det nye tyske Riges mest
fremragende Dramatiker, og hans Forhold til Henrik
Ibsen har jeg andensteds talt (SamZ. Skrifter VII 712
ff.), især med Hensyn til Før Solopgang, Fredsfesten
og Den sunkne Klokke.
I høj Grad beslægtet med Das Friedenfest er det meget
talentfulde, men endnu sørgeligere og altfor enstonige
Skuespil Bie Selicke af Arno Holz og Johannes Schlaf,
som for et Par Maaneder siden opførtes paa Freie
Buhne i Berlin.
Faa Stykker gør et saa dødelig sørgmodigt
Indtryk, hvad iøvrigt ikke skal være sagt som
nogen Anke mod Kunsten deri, der ingenlunde er
ringe. Virkelighedstroskaben i Dialogen overgaar
selv de videstgaaende Forsøg paa Naturefterligning,
man i Norden har set i dramatisk Form. Ved Opførelsen
gjorde dette Skuespils Begivenhedsløshed imidlertid,
at det aldeles ikke tog sig ud.
Atter her en gammel, fortvivlet Fader, der er
forfalden til Drik af Sorg over Samlivet med en
Hustru, der skønt i og for sig ret skikkelig ærgrer
og piner ham ved at binde hans Frihed. Vi befinder
os i social Henseende paa et lavere Trin end i de
tidligere Stykker. Vi er blaridt Srnaaborgere;
Selicke er Bogholder. Hele Stykket er holdt i
Berliner-Dialekt, der i Ordenes Skrivemaade er
følgestrengt gennemført. Neppe en eneste Vending har
sin almindelige Retskrivning. Kun Datteren, den to
og tyve-aarige Toni, og hendes Beundrer, en ung brav
teologisk Kandidat ved Navn Wendt, taler almindeligt
Højtysk.
Hele Stykket foregaar i Familiens tarvelige
Dagligstue, i hvilken den yngste lille Datter,
et otteaarigt Barn, ligger syg. Stykkets Stemning
er den, som udbreder sig fra dette sygnende Barn,
der tæres hen og dør af Mangel paa tilstrækkelig og
tilstrækkeligt forstandig Pleje. I Hjemmet raader
den dybeste Fattigdom. Den unge Datter syer for
Brødet og slæber endog den Aften, paa hvilken Stykket
foregaar, atter en Juleaften, en hel Pakke Syarbejde
med hjem. Man venter denne Aften Faderen med dobbelt
Utaalmodighed i Haab om, at han skal bringe nogle
Julegaver med til Familiens Smaa. Da han endelig langt
ud paa Natten kommer hjem med Juletræet under Armen,
er han drukken, og svarer haanligt paa Udbrud af
Ringeagt fra Konen, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
