Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
249
kan leve uden hende, vil gaa bort for at søge Døden,
da Bertha udfører sin fattede Beslutning. En Saks,
hun tager fra Bordet, jager hun i det lille Barns
Bryst; det synker sammen - og hun gribes af Vanvid
paany. Nu er de Elskende hinandens for bestandig. Og
Stykket ender med Moderens Velsignelse, der ledsages
af Berthas afsindige Sang.
Det hele løber altsaa ud i en Protest mod Samfundets
Ret-færdighedsbegreb, en Protest, der vilde virke
med større Kraft, ifald de Forudsætninger, paa hvilke
Stykket opbygges, ikke var saa højst usandsynlige. Det
forekommer lidet rimeligt, at nogen Domstol i
Tyskland skulde idømme fire Aars Tugthus for det
mest berettigede Nødværge, især hvor det Politiske
som her slet ikke spiller ind, og det forekommer
ikke mindre usandsynligt, at en elskende Kvinde,
som under sit Hjerte bærer et Barn af en Mand, der
ene for hendes Skyld udstaar en uretfærdig Straf,
i bedste Hensigt skulde falde paa at række selve
den Kæltring sin Haand, der har forsøgt det lumpne
Overfald paa hendes Person, som hendes Elskede har
afværget med Fare for sin Frihed.
I Moderne Dichtung skrev Franz Wichmann om Stykket;
«Der lader sig visselig foretage mangen Jævnførelse
mellem Vildanden og Retfærdige Mennesker: vi indrømmer
ogsaa at dette og andre Dramaer i Tyskland ikke var
opstaaede uden Ibsen som Forbillede; men dog har vi
her at gøre med en ægte tysk Digtning. Og vi tilstaar,
den synes os at have Forrangen for Ibsens
.....Hvad Ibsen forsøgte at skrive med Forstanden,
det har
Basedow skrevet med Hjertet, og efter vort Skøn
tilkommer Prisen ham».
VII
Imidlertid man sporer i alle disse Skuespil en fælles
Strømning, en grundmelankolsk. Med haardnakket
Tungsind skildres Livet som elendigt, Samfundet
som uretfærdigt, usselt indrettet, ulykkeligt, dumt
eller lumpent. Digterne drager den offenlige Mening,
Politiken, Justitsen osv. ind for deres Domstol og
paaviser Egennyttens eller Lavhedens Triumf næsten
overalt; kort sagt, man synes - efter disse Skuespil
at dømme - at befinde sig over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
