Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Henrik
Ibsen
raaade ilde i det store tyske Samfund. Forfattere,
fødte paa de forskelligste Punkter i dette store
opblomstrende Rige, har øjensynligt et Indtryk deraf.
Grunden til denne stærke Nedstemthed i hele denne
Gruppe af moderne Skuespil er ikke let at angive. Den
eneste, tilsyneladende faste. Lov for den literære
Smags og Modes Omvekslinger er vistnok den, at det
yngre Slægtled altid vil gøre noget andet, helst det
modsatte af det, som det ældre Slægtled har gjort. En
vis Sum af Pessimisme i vore Dages Digtning beror
vel simpelthen paa en tidligere Digtnings lysere
Karakter.
Dog skifter end Smagen fra Tidsrum til Tidsrum, saa
ligger dog Grunden til de dyberegaaende Omskiftelser
i kunstnerisk Retning og Smag hyppigst i Forhold,
der falder udenfor Kunsten, særligt i Samtidens
økonomiske Vilkaar og den i Samtiden foregaaende
økonomiske Bevægelse. Saa længe en fast Overlevering
herskede i Kirke og Stat, saa længe var en saadan
ogsaa herskende i Kunsten. Med alle økonomiske
Kræfters Løsladelse ved Revolutionen fulgte Brud paa
Aarhundreder kunstneriske og literære Arveskik. At den
nye tyske Skuespil-Literatur paa en saa krampagtig
Maade giver sin Utilfredshed med de bestaaende
Samfundsforhold Luft, det røber, saa vidt man kan
skønne, at i vore Dages Tyskland det gamle Samfund
har en afgørende Kamp at bestaa og er truet fra
mange Sider paa én Gang. Hvad vi ser Kendetegn paa,
er maaske Begyndelsen til Enden.
Det, som har draget denne unge Literaturs
Repræsentanter til Ibsen, er da ikke blot hans høje
Rang som Digter og Tekniker, men Uhyggesstemningen,
hvoraf de har gjort en stadig Rædsels-stemning,
Forestillingen om en Samfunds-Uret og en
Samfunds-Løgn, som de har optaget og stundom til det
yderste overspændt, Troen paa Nødvendigheden af en
Sindenes Revoltering, som hos dem er bleven til et
indre Oprør mod bestaaende Fordomme, der undertiden
er nær ved at slaa over i det Parodiske, endelig
den Blanding af individualistiske og socialistiske
Tilbøjeligheder og Bestræbelser, som findes hos ham,
ogsaa gennemgaaende forekommer hos dem, og hvoraf
de ikke sjældent har brygget en Mikstur, mod hvilken
den Drik, som Ibsen byder, er Sødmælk.
Den Ibsen, disse unge Tyskere dyrker, er ikke
ganske vor Ibsen. Han ligner ham omtrent som den
tysk-indianske Medicin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
