Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
259
Versene:
Du Frugt saa fin! Min Rede var Himlen, hvis du var
min
oversætter han: O du søde og fine Æble! Gud er mit
Vidne, at du har tilhørt mig.
Den satiriske Slutning, i hvilken det udvikles,
hvorledes Alt var lykkedes, ifald de forlovede
og gifte Par, for hvem det hele Samliv er gaaet i
Stykker, blot havde forvandlet sig samtidigt og paa
overensstemmende Maade, og som lyder:
Se al denne Jammer og Nød var spart,
var Bien bleven Mus, da Blomsten blev Kart
oversættes: «Ingen havde arbejdet forgæves. Den
lille Bi havde hjulpet Musen. Da mistede Blomsten
sin Krone», og den sidste Strofe:
Alt kunde endt saa godt og smukt,
var Musen bleven Spurv, da Karten blev Frugt
gengives: «Alt endte paa ærefuld Maade og som det sig
hør og bør. Musen havde hjulpet Spurven. Saa kunde
ogsaa Frugten modnes*.
Intet Under, at Ibsen stundom synes Franskmændene
adskilligt mere ubegribelig og hemmelighedsfuld end
han er.
Foruden den symbolistiske Gruppe var der en anden
Gruppe af Ungdommen, der tilegnede sig Ibsen og som
tildels endnu betragter ham som en af dens førende
Aander. Det var de oprørsk Sindede, Socialister og
Anarkister. Hans Dramer gav jo ikke megen Anledning
dertil. Men nogle ret oprørske Udtalelser af ham
i gamle Breve til mig, som for en Snes Aar siden
med hans Minde blev offenliggjorte og som var
gaaede Evropa over, blev optrykte og drøftede i det
Uendelige; en af disse Sætninger findes endog som
fast Motto paa Grave’s anarkistiske Dagblad. Det
vil ogsaa huskes, at en af de anklagede Anarkister,
Vaillant tror jeg, nævnte Ibsen blandt de store Mænd,
som hyldede Læren.
Hvor mange Strømme der nu end løb sammen i
Ibsen-Beundringen, er det utvivlsomt, at den i de
Unges Tidsskrifter ikke sjældent gav sig Udslag i
krænkende Ytringer om Frankrigs
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
