Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Henrik
Ibsen
kun betinget Nyt) møder Læseren i de store
Tænkeres Værker og i de Videnskabsmænds, der sætter
Tidsskel. En Digter er ny ved sin Personligheds
Støbning, ved den ganske ejendommelige Udtryksmaade,
han for første Gang betjener sig af. Og aldrig
før har der været en Personlighed som Ibsen til;
langsomt og sikkert har han uddannet sin geniale og
sære dramatiske Bygningskunst. Selve de Motiver og
Situationer, som er dramatisk mulige, er jo desuden
ikke til i noget overhaands stort Antal; og hvor, som
hos ham, Behandlingsmaaden er ny, findes den Nyhed,
som det er tilladt og berettiget at vente.
Der gives ganske vist et andet yngre og langt
modtageligere Frankrig end det, som repræsenteres
af hine Mænd; der gives unge Forfattere, som aldrig
omtaler Henrik Ibsen uden med Taknemmelighed og dyb
Respekt, og som anerkender hans Storhed uden ringeste
Vaklen. Jeg kender imidlertid ikke lærerige Udtalelser
af dem om hans Kunst. Derfor dvæler jeg ved de ældres
Holdning overfor ham; man finder hos dem en tydeligere
Kritik, der saa ensidig den utvivlsomt er, langtfra
altid er dum,
Naar Franskmændene skal betone Forskellen mellem
Henrik Ibsens Arbejder og deres egne, saa anfører de
gerne følgende Hovedpunkter:
De indrømmer, at Virkelighedsgengivelsen i disse
Bøger er mere kysk end i deres. Men de ser ikke
deri et ubetinget Fortrin; de bemærker at dersom
Virkeligheden her er mindre anstødelig, end den
undertiden fremtræder i franske Skuespil, saa er til
Gengæld Livets Virkelighed anstødelig i langt højere
Grad, end det af nordiske Bøger kan ses. De hævder
altsaa Franskmændene større Sandhedskærlighed.
Dernæst indrømmer de, at Ibsen og hvem de ellers
kender af nordiske Digtere ikke viger tilbage for
at skildre Grusomhed og Lidelser, alle Slags smaa
og store Kvaler, hvoraf Jordelivet bestaar. Men,
siger de, man kan ikke negte, at Nordboerne mildner
og svækker denne Elendighed; de kan nok vise
os det usigeligt Sørgelige og Ynkelige i Livet;
men de skildrer os aldrig Tilværelsen som ligefrem
modbydelig, hvad den dog ikke sjældent er. Franske
Forfattere som Flaubert eller Maupassant maler os
den undertiden saadan; Nordboerne har ikke dette Mod;
de ser sjældent saa sort eller dybt, som de lader.
Franskmændene indrømmer fremdeles, at Spørgsmaalet
om Ansvar i de nordiske Bøger, de kender, er stillet
energisk paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
