Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
265
Spidsen. Det gøres i dem stadigt gældende, at der
ikke gives nogen ligegyldig Handling, men at enhver
Handling har Virkninger og Eftervirkninger i det
Uendelige, at man saaledes bestandig er ansvarlig, og
for mere end man tror. Deraf den paafaldende moralske
Aarvaagenhed, idet Personerne enten uafbrudt passer
paa sig selv, eller Forfatteren passer paa dem. I
franske Bøger tænker de Optrædende, selv naar de
udvikles ved Erfaring, mindre paa at holde Regnskab
med sig selv, og de ypperste iblandt dem tænker som
anlagte udadtil mere paa Menneskehedens Fremgang i
Lykke end paa deres egen sædelige Forbedring. - Man
finder da, at Fortrin og Mangler her kan gaa lige op.
For Franskmændene er og bliver de nordiske Bøger,
ligemeget om Forfatterne kalder sig for Fritænkere
eller ej, protestantiske Bøger. De indrømmer ikke,
at de nordiske Digtere, selv om de bruger deres
Forstand med Eftertryk, har frigjort sig helt
fra den Trosbekendelse, de oprindeligt tilhørte,
og det forekommer dem, at de altid paa en eller
anden Maade præker. Ibsen synes dem Protestant helt
igennem. De finder ikke blot talrige Prædikanter
i hans Strykker; men de finder, at han som Digter
har en Slags protestantisk Præstestemme eller
Præstebetoning. Ogsaa paa dette Punkt møder der
dem maaske nogen Overensstemmelse i Norden; enkelte
yngre norske Forfattere har oftere fremsat, at for
deres Smag er der altfor megen Præken i Ibsen som i
Bjørnson.
Vi, som kender Ibsens aandelige Afstamning tilbunds
og tilfulde véd, at han, som de øvrige norske og de
fleste danske Forfattere og Digtere i hans Samtid,
kun har modtaget ringe Paavirkning fra Frankrig,
ser naturligvis med Lethed Vildfarelserne i den
franske Opfattelse af hans Væsen. Jeg har selv i
sin Tid efter Evne imødegaaet denne i en paa Fransk
skrevet Afhandling. Vi kan jo overhovedet med frelst
Samvittighed sige: Franske Domme om nordisk Literatur
kan aldrig faa nogen større Værdi for os, saalænge
de fældes af Mænd, der ikke kender vort Liv og vore
Sæder, altsaa er ganske ude af Stand til at bedømme
Værkets Lighed med de Tilstande, det vil skildre,
Mænd, som endnu mindre kender vort Sprog og vor
Literatur, altsaa slet ikke kan have nogen Mening om
Sprogets Styrke og Glans, der i Poesien dog betyder
saa meget, og lige saa lidt aner det digteriske
Arbejdes nationale Forudsætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
