Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Henrik
Ibsen
Men naar vi har sagt dette højt, er der saa ikke
noget Andet, som vi maa have Lov til at sige ganske
sagte? Jeg mener Jo. Og lad os da sige det ganske
sagte: Har disse Franskmænd ikke alligevel til en vis
Grad Ret? De har sikkert nok Uret i at lade deres
Kritik gaa ud over Ibsens Kunst, som rimeligvis er
den ypperste Blomst, den nordiske Kultur har sat i
Literaturen. Han er vistnok originalere end nogen
anden nordisk Kunstner i hans Fag. Men Franskmændenes
Følelse leder dem neppe vild naar de finder, at den
Kultur, hvori han bunder, ikke har den Oprindelighed
som deres egen, saa mangefold ældre. Medens de kan se
tilbage paa en Kultur, der uden synderlig Afbrydelse
strækker sig over en seks hundrede Aar, er vor
bevidste literære Kultur neppe et Par Aarhundreder
gammel, og selv om Sagatidens Dannelse ligger langt
bagved, har ingen jævn Udvikling fundet Sted. Endnu
det attende Aarhundrede igennem spejler den nordiske
Kultur blot en udenlandsk. Saa dybe Rødder Henrik
Ibsen end har skudt i sit Land, Jordbunden var
mindre gunstig end de store Landes; der var ikke
noget synderlig dybt Jordlag at skyde Rødder i.
Hvor der i aandelig Forstand endnu er meget uopdyrket
Jordsmon, synes Vilkaarene særdeles gunstige for
Udvikling af stor Originalitet. Fra selve Raaheden
udstrømmer en vis Friskhed. Men paa den anden Side
er i Saadanne Samfund Spidsborgerligheden stærkere
end i de store. Den lægger sit Tryk paa Alt og
vanskeliggør det for den Opadstræbende at naa til den
afgørende kunstneriske Dristighed. Han spilder Tid og
Kræfter. En gammel Kultur skræmmes mindre let, giver
altid noget mindre uvilligt Plads for ny Talenter, og
rummer flere Aander, der straks og redebon forstaar et
nyt Geni. Men har Talenterne havt vanskelige Vilkaar
i Norge, da endnu langt ugunstigere i Danmark, hvor
Middelmaadigheden i en altfor lang Aarrække har faaet
Lov at gøre sig bred, og hvor den politiske Elendighed
- en herskende Kaste, der krampagtigt klamrede sig
til Magten og brugte alle Midler for at bevare den -
en Menneskealder igennem udviklede en forbausende
Evne til at hæmme i Væksten hvad der af Kunstspirer
groede frem.
Napoleon sagde paa St. Helena: Jeg har forstaaet den
Kunst at uddrage af Menneskene Alt hvad de var i Stand
til at yde. - Den Kunst har ikke været Danmarks. Langt
fra at opmuntre den uborgerlige Selvstændighed,
der er Kunstnerens Livsbetingelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
