Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Norske
Kvindeskikkelser
af hendes Liv, saasnart han har Vished for, at han
er Fader. Saa sært dette er, kan det paa ingen Maade
kaldes umuligt og første Akt, der ender med, at de
Elskende veksler det første Kys, lægger Fremtiden
saaledes til Rette, at Læseren er spændt paa,
hvorledes den ejendommelige Grundsituation videre
vil udfolde sig.
Den udfolder sig saaledes, at ved anden Akts
Begyndelse er Theodora svanger, ved tredje Akts
Begyndelse Moder, ved fjerde Akts Begyndelse
barnløs. Stykket er bygget med sikker Haand,
En Grundtanke deri er denne, at «den, som vil leve
udenom Skik og Brug, han faar bestandig Ulve om
Huset», d. v. s, Sammenstød med Omgivelserne, hvis
Fordomme Theodora har trodset, og af hvilke hun dog
umuligt kan gøre sig uafhængig. Vi fornemmer hendes
Isolerthed, under hvilken hun kun bevarer en enkelt
letsindig, men trofast og virksom Veninde, og meget
træffende og morsomt er en Kvindesagsdames Velvilje
fremstilt, der betinges af Tilladelsen til at benytte
Theodora som Torve-skraals-Genstand, foranstalte
offenlig Indsamling for hende og hylde hende som,
Fremtidens Madonna. Har Forfatteren ved Fremhævelsen
af Theodoras matematiske Anlæg rimeligvis havt Sonja
Kovalevski i Tankerne, synes han paa dette Punkt at
mindes Gabriele Renter.
Langt pinligere end Forholdet til Omgivelserne er
for Theodora Forholdet til Faderen, en gammel,
rettænkende, snevert-tænkende og stridbar Mand,
der er udsat for Blindhed, ogsaa virkelig bliver
blind, hvis Krav det derfor er dobbelt vanskeligt
at afvise, og som tilmed skræmmer sin Datter med
Selvmords-trusler. Hun overrumples af Efterretningen
om hans Død for egen Haand, da han allerede har
opgivet Selvmordstanken og tyer til hendes Hjælp. Saa
meget stormer ind paa hende, at hun har Følelsen af
at sidde paa Hvælvet af en kæntret Baad, hvorfra én
Braadsø efter den anden stræber at skylle hende bort.
Til disse Kvaler kommer Sorgerne over Forholdet til
den Mand, hun har havt kær, men har villet fjerne fra
sit Liv. Han kan ikke undvære hende, lider under sit
Savn, forsømmer tilsidst sin Gerning og forfalder. Han
har jo ogsaa et billigt Krav paa ikke at spærres ude
fra sit Barn, og han elsker hende for højt til at
kunne knytte sig til nogen anden.
Dog den egenlige Brydning i Dramaet er den
rent indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>