Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske Kvindeskikkelser
273
mellem Kvindens Aandsliv og hendes Liv som
ung Moder. Om det saa blot er de matematiske
Pligtarbejder, Theodora efter Barnets Fødsel udfører
for at tjene sit Brød, de tærer paa hendes Helbred
og gør hende fattigere paa Mælk. Men endnu ganske
anderledes tager det egenlige Aandsarbejde paa hende,
Nedskrivningen af den epokegørende Afhandling, hun har
for. Den Dag, da hun efter en Anstrengelse, der har
røvet hende Madlyst og Søvn, fuldender Afhandlingen,
bliver hendes spæde Barn sygt. Da det dør, staar
hendes hele Livsførelse for hende som Selvskuffelse;
hun er sønderslidt. Barnet havde været hende en
Hindring, saalænge hun skrev. Dets blotte Tilværelse
forstyrrede hende i Arbejdet, vanskeliggjorde hende
at samle sine Tanker saa energisk, som det altid
kræves, skal det Udmærkede naaes. Hun har da ikke
været langt fra at hade Barnet som det Element, der
nedbrød hendes højere Liv. Men da det dør, er det
hende, som havde hendes Arbejde, hendes Manuskript
dræbt Barnet, og den Ære, det indbringer, trøster
hende saa lidet, at hun føler sig tilintetgjort. Da
derfor Barnets Fader nærmer sig, og med dyb, ærlig
Hengivenhed opfordrer hende til at begynde Livet
paany, flammer vel et Øjeblik Livslysten op i hende;
hun vil bryde med Alt, hvad der minder om Fortiden,
kaster endog det Haandskrift, der er ét med hendes
videnskabelige Gerning og Ry, paa Ilden, fordi det
har dræbt hendes Barn; men hun knækker saa sammen og
ser ingen anden Udvej end Døden.
Dramet er ment som den intellektuelt-geniale
Kvindes Tragedie i det moderne borgerlige Samfund;
hun strander under sit Forsøg paa at komme udenom
Ægteskabet Det selvsamme Grundspørgsmaal er i
disse Dage blevet behandlet af den østerrigske
Forfatterinde, Grete Meisel-Hess i Fortællingen
Fanny Roth. Betegnende for Forholdet mellem Norge og
Sydevropa er det maaske, at den geniale Kvinde i den
østerrigske Bog har langt hedere Blod; iøvrigt er
Fortællingen ment som et aabent og frejdigt Angreb
paa Ægteskabs-Institutionen, medens Bojers Drama som
Skuespil jo er flertydigt.
Gollett-Vogt har vist os den unge norske Pige paa tyve
Aar, indtagende og skrøbelig, søgende og kæk, som
Gennem-snitsskikkelse; Johan Boj er har fremstillet
os den trediveaarige norske Kvinde, selvstændig og
højtbegavet, som Undtagelsesfigur.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
