Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Johan Bojers
Brutus
eller Kristiania, og de lader saa vist ingen Kongsmænd
halshugge - mindst deres egne Sønner.
Stykket handler i Virkeligheden om ethvert Fremskridts
Vanskelighed og Langsomhed. Neppe er Skridtet i den
udvortes Verden foretaget, før det viser sig, at det
var Marsj paa Stedet. De Reaktionære længes efter den
tidligere Tilstand og forsøger med List eller Vold
at tilbageføre den. Deres Stræben strander, men er i
Grunden overflødig. Thi den nye Tilstand er ikke andet
end den gamle under et nyt Navn. Saalænge Forandringen
ikke er foretaget af hver Mand og hver Kvinde Landet
over i deres eget Indre, saalænge sidder den fordrevne
Kong Tarqui-nius i hver Mands og hver Kvindes Bryst
og umuliggør dem at kende Ret fra Uret. Hver Enkelt
maa rejse Oprøret i sin egen Sjæl, og en maa begynde.
I Bojers Tragedie har Brutus følt dette, og han
begynder med sig selv, det vil i Virkeligheden sige:
ofrer sig selv. Han kan ikke stille sig udenfor Loven;
der gives ingen særskilt Lov for Brutus’s Sønner. I
et ypperligt Optrin trygler Moderen forgæves om deres
Liv. De rammes, og Brutus’s Hustru dræber sig selv
af Harme over sin Husbonds Haardhed og af Sorg over
sit Tab.
Saa stilles han i Spidsen for Republikens Hær og
drager bort for at dø, med disse Ord: Saalænge vi
hævder Retten i Rom, har vi et Rom at forsvare. -
Dersom man i Norge vil opføre Tragedien, skal det
nok vise sig, at der ikke blot er en mandig Aand,
men scenisk Virkekraft i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
