- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
279

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Knut Hamsun
279

KNUT HAMSUN

Fra det moderne Amerikas Aandsliv

(1889)

Denne overmaade velskrevne Bog, hvormed et nervøst,
mere Stræbende end søgende Talent debuterer, vil
vække stor Opmærksomhed. Der er noget, som er vel
egnet til at gøre Opsigt, først i Bogens Aand,
i dens Had til alt, hvad der er grovt og plumpt
og ukunstnerisk, selv om det kalder sig folkeligt,
frit og moralsk - dernæst i Bogens Form, som trods
Forfatterens uophørlige Udfald mod det Amerikanske,
paa Grund af hans ubevidste nervøse Paavirkelighed af
Omgivelser, er bleven rent amerikansk, springende,
skærende, humoristisk overdrivende, jagende efter
Effekt og i Reglen findende Effekten.

Vil man have Eksempler? Naar Forfatteren har anført
daarlige Digte af Walt Whitman, slutter han med,
at i søvnløse Nætter har han selv «maattet bide
Tænderne sammen for ikke at sige rent ud: Saaledes
kunde jeg ogsaa skrive Digte». For at give Læseren en
Forestilling om, hvad Yankeerne kan lave Skuespil af,
hedder det næsten Mark Twain’sk: «De kunde dramatisere
Multiplikationstabellen*. For at lære os, hvor store
Skolebygningerne i Amerika er, forsikrer Hr. Hamsun
os, at «man næsten maa have geografiske Kundskaber
for at finde ud af -dem igen», og for at give et
Begreb om Undervisningens Urimelighed siger han,
at den drejer sig «om Bjerge, som kunde faa Haaret
til at rejse sig paa Hovedet af en skaldet Mand.»

Ja den rene uforfalskede Yankeestil møder os i en
Vending som den følgende, der maler Kvindernes Overtag
over Mændene hinsides Havet: «0m en Hest stod i Karl
Johan og blinked med Øjnene ind til Kasserersken i
Paschas Boglade, saa kunde Kasserersken, hvis hun var
Amerikanerinde, blot blinke til en Politibetjent,
hvorpaa Politibetjenten, hvis han var Amerikaner,
straks vilde beslaglægge den Hest».

Der er Fart og Overgivenhed i en saadan Stil. Den er
fortræffeligt egnet til det, som er Bogens Øjemed,
et kraftigt Genmæle og en dygtig Latterliggørelse.

Hr. Hamsun har opholdt sig længe i Amerika og
set sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free